Hvis man skal beskrive, hvor den danske tradition for fællessang bevæger sig hen i disse år, er der et navn, man ikke kommer udenom.
Navnet er Janne Mark, og i dag modtog den anerkendte sanger og komponist Den folkelige sangs pris under Folkehøjskolernes Forenings årsmøde på Brandbjerg Højskole ved Vejle. Prisen fik hun for sin ”fintfølende, stærke og sjælfulde musikalske intuition”, der ifølge prisudvalget giver en særlig plads til ro, fordybelse og sorg i fællessangen.
Det er i høj grad takket være hendes sange, at den 19. udgave lyder anderledes end den 18. udgave.
Morten Grimstrup Mangor, højskolelærer og en del af juryen til Den folkelige sangs pris 2025
”Prisen uddeles i år til en komponist, som i højeste grad har været med til at forme højskolesangen anno 2025 – og som har været med til at give den en anden lyd. Det er i høj grad takket være hendes sange, at den 19. udgave lyder anderledes end den 18. udgave. I den forstand er hun en stor kunstnerisk fornyer af den folkelige fællessang,” lød det under overrækkelsen fra udvalgsmedlem Morten Grimstrup Mangor, som er lærer på Gerlev Idrætshøjskole.
Internationalt anerkendt
Janne Mark har tidligere vundet store priser for sin musik, der forener jazz med en særlig nordisk folketone. Hun har optrådt på flere af landets og udlandets større scener og festivaler sammen med prominente jazzprofiler, og hendes salmer er blandt andet oversat til engelsk og tysk.
I 2020 blev hendes salme ”Et hus at komme til” optaget i den nyeste udgave af Højskolesangbogen sammen med fem andre melodier fra hendes hånd.
Hun har blandt andet sat musik til Pia Tafdrups digt om terrorangrebet i 2011 på Utøya i ”Syv kjoler for synligheden”, givet stemme til Naja Marie Aidts digt om tabet af sin søn i ”Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage” og pustet nyt liv i Ebbe Kløvedal Reichs ord ”De ord, jeg synger, de er ikke mine egne”.
Den melodiske folkelighed
Selv er Janne Mark "uendeligt taknemmelig og meget rørt” over at modtage prisen.
Jeg er så stor fan af de mennesker, der gennem over 100 år har skabt den melodiske folkelighed, vi finder i Højskolesangbogen
Janne Mark, komponist og sanger
”Det er en kæmpe ære. Altså virkelig, virkelig en kæmpe ære, som også fylder mig med ærefrygt. For jeg er så stor fan af de mennesker, der gennem over 100 år har skabt den melodiske folkelighed, vi finder i Højskolesangbogen,” siger hun.
Ifølge hende er noget af det fantastiske ved Højskolesangbogen, at sangene tager fat i eksistentielle problematikker, som forbliver aktuelle. Den første Melodibog blev for eksempel til under en krisetid i mellemkrigsårene i 1920’erne, mens den seneste udgave kom under coronapandemien.
”Der er ting, der gentager sig, og sangenes budskaber bliver spejlet ind i vores tid. Det er tankevækkende og også en trøst at vide, at vi står med de samme eksistentielle udfordringer, uanset hvornår vi lever på denne klode. Jeg fornemmer en længsel efter at synge os ind i den forbindelseslinje til hinanden,” siger hun.