FUGLETÆLLING

Publiceret 01-10-2025
Nyhed

Det vrimler med fugle i Højskolesangbogen. Faktisk flagrer der så mange vingede væsener rundt mellem det blå sangbogsomslag, at der optræder mindst én fugl i hver tredje højskolesang. Fuglen er dermed et af de mest anvendte fænomener i sangbogen.

Af Mikkel Skovgaard

I Højskolesangbogens sange letter de igen og igen, med toner der løfter sig som vinger i kor. Men uden for sangbogens sider er stilheden mere påtrængende, for mange af de højtbesungne fugle er i dag kategoriseret som udryddede eller truede arter.

ALT HVAD SOM FUGLEVINGER FIK

Fuglene flyver som bekendt i flok, når de er mange nok. Og fuglen er en størrelse, som mange forfattere gennem tiden har gjort brug af i deres tekster. De kom flyvende med storken, En lærke letted og tusind fulgte, Hver fugl må synge med sit næb.

Særligt i morgen-, årstids- og aftensangene bliver fugle brugt i stor stil som stemningsmarkører. Hvorimod  kærlighedssangene og folkeviserne ikke har lade sig inspirere af fuglens sang i lige så høj grad.

Ser man nærmere på årstidssangene, vil man også kunne observere, at der optræder forskellige fuglearter alt efter, hvilken årstid vi befinder os i. Til jul og vinter er det spurven, der sidder stum bag kvist, mens lærken indvarsler foråret.

Hen imod sommer kommer storken, stæren og gøgen på besøg, Mens ravnen er et tegn på efterårets komme. 

I ordskyen kan man få et overblik over, hvilke ord og arter der optræder i Højskolesangbogen. Lærken er den mest hyppige art. Herefter følger svalen, spurven og nattergalen.

Det mest overskyggende ord 'fugl' – samt bøjninger og ejefald heraf (fugle, fugles, fuglene, fuglenes). Disse er udeladt fra ordskyen, for at kunne stille skarpt på arterne.

LÆRKESANGEN PÅ ET STRÅ

Mange af Højskolesangbogens fugle er knyttet til det åbne land. Disse fugle var tidligere en naturlig og iøjnefaldende del af landskabet og måske netop på grund af, at de var så nemme at iagttage, blev de indfanget af mangt en forfatterpen.

Arter som lærken og viben har stortrivedes på de danske marker indtil landbruget intensivererede deres produktion fra 1950’erne og frem. Med tiden har det resulteret i en monokulturel udørk uden læhegn og vådområder, der har sendt vores fuglebestand på tilbagegang.

En forfatter som Jeppe Aakjær har mange fugle med i sine sange. Eksempelvis optræder der både en stork og en vibe i hans aftensang ”Stille hjerte, sol går ned”.

  1. Stille, hjerte, sol går ned,
    sol går ned på heden,
    dyr går hjem fra dagens béd,
    storken står i reden.
    Stille, stille, hjerte, sol går ned.

  2. Viben slår et enligt slag
    over mosedammen,
    før den under frytlens tag
    folder vingen sammen.
    Stille, stille, hjerte, sol går ned.

Imidlertid er mange af Jeppe Aakjærs naturbeskrivelser forældet til trods for, at de ”kun” er hundrede år gamle. På grund af menneskelig påvirkning har naturen ændret sig, og højtbesungne fuglearter som storken og viben er henholdsvis truede og sårbare arter i dag.

Der er så at sige en diskrepans mellem mange af sangbogens naturbeskrivelser og den faktiske natur vi kan gå ud i og betragte. Og flere af de arter som optræder i sangbogen, vil ikke længere være en del af den danske fuglebestand, hvis ikke vi passer bedre på deres habitater og levevilkår.

JEG DRØMTE OM ATTEN SVANER I NAT

Foruden fysiske habitater kræver tilbagegangen i bestandene måske også, at vi får et andet sprog for det vi er ved at miste.

Statistikkerne og graferne taler deres tydelige, rationelle sprog, men det taler sjældent hjertesprog.  Der er behov for at omfavne biodiversitetsproblematikken poetisk, og sætte ord på det bevaringsværdige ved vores natur.

Det er imidlertid ikke alle fuglearter, der er på tilbagegang. Blandt andet kan vi se, at mange rovfugle yngler i flere dele af landet.

Ligeledes har gæs og svaner været i fremgang de seneste årtier. Også en fugl som tranen, der slet ikke er beskrevet i Højskolesangbogen, har siden 1990’erne været i massiv fremgang og fortjener måske et vers eller to i en kommende højskolesang.

Grøn sangbog på vej

Forlaget Højskolerne har modtaget støtte fra 15. Juni Fonden til at farve folkekulturen grønnere. Over de kommende år skal naturen dokumenteres på ny i nyskrevne fællessange, der vil resultere i en grøn sangbog.

Læs mere her om den grønne sangbog her