Altid frejdig, når du går

Mange frihedskæmpere havde et nært forhold til sangen

Under besættelsen fik den stor betydning for mange frihedskæmpere og citeres i mange afskedsbreve fra disse før eksekveringen af dødsdomme. Ligeledes blev den sunget i Ryvangen ved begravelsen af en lang række frihedskæmpere efter krigen. Også i dag benyttes den af mange ved begravelser.

Kritikere mener, at beskrivelsen af døden er overfladisk

Nogle er dog kritiske over for sangen. De mener ikke, den hører til i en salmebog med dens – efter deres mening – højstemte og overfladiske tale om døden, der står i kras modsætning til fx Grundtvigs: "At sige verden ret farvel i livets gry og livets kvæld er lige tungt at nemme" (jf. At sige verden ret farvel).         

Ordforklaring

1.2   veje, Gud tør kende: efter Guds vilje

Weyses melodi blev oprindeligt brugt til en tekst af Ingemann

Den melodi af Weyse, som vi benytter i dag, stammer fra den fine lille samling af aftensange fra 1838, som blev lavet i et tæt samarbejde mellem Ingemann og Weyse, her til Dagen går med raske fjed. Ingemann sendte teksterne til Weyse og takkede ham for melodierne. Hertil svarede Weyse galant at

slige smukke digte komponerer sig selv. Ergo er det spørgsmålet, om det er mig der har komponeret dem.

C.E.F. Weyse

Specielt denne melodi af Weyse forløber med en naturlighed og selvfølgelighed, som er enestående blandt vore salmemelodier: roen i den faldende bevægelse i første linje, ledende til en modulation i slutningen af anden. Frem hertil kun trinvis bevægelse. De to kvartspring i 3. linje, som kalder på sanglig åbning, leder naturligt op til højtonen C, hvorfra melodien trinvis – sødmefyldt og inderligt – bevæger sig ned til grundtonen. En genial melodi. Den har helt fortrængt den melodi af Peter Heise, som oprindeligt blev komponeret til Richardts digt.

Artiklen er skrevet af Frede Møller, melodibeskrivelsen af Lars Davidsen

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.