Dagen går med raske fjed

Baggrund Aften

Ingemann ønskede at oplyse og oplive samtiden gennem sin lyriske digtning. Denne salme er en del af Ingemann og Weyses syv aftensange og beskriver hvordan dagens jagt på lykke kan være så usikker som et terningespil.

Ingemann skrev salmer med indirekte bibelhenvisninger

Syv aftensange til melodier af Weyse udgav Ingemann i 1838, året efter at han havde udgivet syv morgensange ligeledes til melodier af Weyse.

Ligesom vennen Grundtvig ville Ingemann med sin lyriske digtning oplive og oplyse sin samtid. Ingemann var digter og ikke teolog som Grundtvig. Han opfattede sit virke som en indsats inden for en folkekristen sammenhæng, men han indflettede oftest kun indirekte bibelhenvisninger i sine digte. Man har spurgt, om Ingemann egentlig var salmedigter, men vores salmebog rummer nu ganske mange af Ingemanns salmer, og de synges i kirken.

Syv aftensange

Ingemann og Weyse skrev først Morgensange for børn (se fx artiklen om Nu ringer alle klokker mod sky), og fortsatte herefter samarbejdet om syv aftensange.

Salmen har en almenreligiøs karakter

Dagen går med raske fjed har nærmest en almenreligiøs livsfilosofisk karakter. Dagens børn må agte på tiden, men kan dog til aften finde hvile under Guds stjernehimmel. Dagens jagt efter lykke kan være usikkert som et terningespil, og størst glæde er nu et fuldført værk. 

Alle kan gøre gavn

Såvel store som små kan gøre gavn, og vor Herre ser på og giver kraft til den gode vilje. At al ting føjes som Gud vil, det kan vi også aflæse af naturens gang, blomst vil bære frugt, høst vil følge sommer, og aftenen med sin fred markerer også en grænse for dagens travlhed og lykkens vilkårlighed.

Gud leger ikke med sjæle (det hos mennesket, der frelses over i evigheden), og sådan må det være!

Livet opfattes som en rejse fremad mod Guds evighed - og det giver tryghed

Sangen illustrerer et centralt træk ved Ingemanns formsikre lyrik og livstolkning. Ingemann finder en sjælefred ved livet som en rejse fremad mod Guds evighed og hviler i at aflæse skønheden og lovmæssigheden i naturen som Guds værk.

Dagen går med raske fjed


1. Dagen går med raske fjed,
dagens børn må ile.
Aftenrøden bringer fred,
nattens stjerner hvile.

2. Lykken gækker store, små,
leger med guldterning;
lykkeligst at hvile på
er fuldendte gerning.

3. Lidt dog store, mindre små
kan til gavns fuldbringe;
viljen ser vor Herre på,
giver kraften vinge.

4. Lykkens lunefulde spil
leger ej med sjæle:
Alting føjes, som Gud vil;
her er trygt at dvæle.

5. Blomst skal bære frugt engang,
høst skal følge sommer.
Dag er ej så travl og lang,
aftenstund dog kommer.

6. Lad ved dag kun op og ned
lykkens terning rulle!
Fandt ved kvæld kun sjælen fred,
gik det, som det skulle

Dan Turèll beskrev Ingemanns sange som enestående

På Ingemanns 200-års fødselsdag i 1989, blev der udsendt en antologi af Ingemanns digte. I forordet karakteriserer udgiveren, forfatteren Dan Turèll, morgen- og aftensangene, "dette Himmelbjerg i dansk litteratur", således:

"Disse sange er enestående - magiske, mirakuløse, visionære, sophistikerede, primitive, bevidsthedsudvidende og barnlige - på en gang."

Dan Turèll

De syv aftensange er ikke for børn

De syv aftensange adskiller sig i nogen grad fra Morgensange for børn (se artiklen om Nu ringer alle klokker mod sky) bl.a. ved, at de bare tituleres Syv Aftensange. Tillige er der sket en mærkbar tilnærmelse til den lyriske romancestil, hvilket får sit ydre udtryk i anvendelsen af tre nodesystemer: et for sangstemmen og to for det selvstændigt udskrevne klaverakkompagnement. Det er ikke børnesange.

Weyses lyriske romancestil stiller krav til sangeren

Den lyriske romance kendetegnes normalt ved den vuggende 6/8-dels takt, det harmoniske akkompagnement farvet af modulationer, det roligt strømmende tempo og en sangbar melodi, der afspejler ordenes melodi.

Melodisk er flere af de Syv aftensange krævende med store intervalspring som septim og oktav. Alligevel har de fleste af dem hævdet sig som fællessange.

Melodien til Dagen går med raske fjed

Melodien til Dagen går med raske fjed bevæger sig helt enkelt og roligt i 2/4 næsten udelukkende trinvist nedad-opad og opad-nedad. Pas på punkteringerne og bemærk de smukt dissonerende harmoniske forudhold - fx allerede på første takts anden ottendedel, hvor meloditonen fastholdes og først opløses på tredje ottendedel.

Fakta om Dagen går med raske fjed

Nr. 573 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: B.S. Ingemann, 1838

Melodi: C.E.F. Weyse, 1838

Artiklen er skrevet af Niels Jørgen Nedergaard, melodibeskrivelse af Jørgen Andersen

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere