Sangen er skrevet til højskolernes 150-års jubilæum
Da folkehøjskolerne i 1994 fejrede 150-års jubilæum for oprettelsen af verdens første højskole i Rødding, blev der præsenteret seks bud på nye folkelige sange skrevet af nulevende danske forfattere. Bag initiativet stod Else Marie Okkels, på det tidspunkt højskolelærer på Danebod Højskole. Ca. 25 danske forfattere tog imod opfordringen, men kun seks var i stand til inden for tidsfristen at levere et bud. Én af dem var Ester Bock med Blinkende dråber.
Forfatteren skriver både børnebøger og salmer
Forfatteren Ester Bock er især kendt som forfatter af børnebøger. Hun debuterede som salmedigter i 1977 med Psalt, 15 salmer med musik af Lasse Lunderskov og Niels Harrit. Fra denne samling havde Nu blitzer edderkoppespind i graner allerede vist sig slidstærk.
Bock indfanger de øjeblikke hvor sindet renses
Det kendetegner Ester Bocks salmer, at hun i et sirligt, præcist sprog har en religiøs søgen uden om det fastlagte protestantiske tema, akkurat som Ingemann. Hun skriver ikke salmer til højtider eller kirkelige handlinger. Hun skriver om de øjeblikke, hvor sindet bliver renset og opladt, hvor opmærksomheden skærpes om underet og skaberens uudgrundelige kodesprog.
Begrebet hjernespind stammer fra Grundtvigs forfatterskab
Ordet ”hjernespind” i vers 2.4 i Blinkende dråber er gjort kendt i det danske sprog af Grundtvig, der anvendte det flere gange om den tankeforvirring, der opstår, når hjertet ikke er med. Eksempelvis i Kvindeevangeliet (1849):
Og når Maria glemmes,
hvor Jesus nævnes end,
da hjertet overstemmes
af hjernespind hos mænd.
Ester Bocks gør op med de gamle salmers utilstrækkelighed
I forordet til Psalt skriver Ester Bock om de gamle salmers utilstrækkelighed, når det gælder at udtrykke noget ægte i vores aktuelle situation:
'”Vi er vidende om atombombens eksistens, at der til stadighed foretages kemisk og traditionel krigsførelse, at nogle lande udøver pression mod andre, at nogle samfundsgrupper udnytter andre, at der ødsles med jordens ressourcer osv. Den kristne i velfærdssamfundet er forpligtet på al denne elendighed. Mine salmer er et selvopgør, en selvanklage.”
Ester Bock
Men hun politiserer ikke i sine salmer. Hun gør derimod, som Brorson i Op, al den ting, som Gud har gjort, opmærksom på underet, blinkende dråber og fjerne galakser, som det der kan løfte os og tøjle tomhed og hjernespind.