Svaret blæser i vinden
Bob Dylan skrev og fremførte første gang en version af Blowin’ in the Wind med to vers (den endelige versions første og tredje vers) i april 1962, og sangen blev bl.a. offentliggjort i juni 1962 i folkemusik-tidsskriftet Sing Out! , hvor Dylan ledsagede den med følgende kommentar:
”Der er ikke meget, jeg kan sige om denne sang bortset fra, at svaret blæser i vinden. Svaret findes ikke i en bog eller film eller et TV-show eller i en diskussionsgruppe. Det er i vinden – og det blæser i vinden. Alt for mange af dem, der ’er noget’, fortæller mig, hvor svaret findes, men det tror jeg ikke på; jeg bliver ved med at sige, at svaret er i vinden … nogle af de største forbrydere er dem, der ser bort, når de ser noget, som de ved er forkert. Jeg er kun 21 år, og jeg ved, at der har været for mange af den slags … I, der er over 21, I er ældre og klogere.”
Borgerrettighedsbevægelsen tog sangen til sig
Borgerrettighedsbevægelsen i 1960’erne tog sangen til sig som en protestsang, og det blev bl.a. sagt om den, at det er ubegribeligt, hvordan en ung, hvid mand kunne skrive en tekst, som så magtfuldt udtrykte afroamerikanernes frustrationer og ambitioner.
Bob Dylan og Joan Baez til fredsdemonstration i Washington, 1963
Sangen er kåret som en af verdens bedste
Dylan indspillede den i juli 1962, men udgav den først i 1963 på albummet The Freewheelin’ Bob Dylan . Sangen er blevet indspillet af en række andre kunstnere. Først af folkemusikergruppen Peter, Paul and Mary allerede i 1963, og deres indspilning blev en stor salgssucces.
Tidsskriftet Rolling Stone placerede i 2004 Blowin’ in the Wind som nr. 14 på en liste over de 500 bedste sange gennem tiderne. Lige da havde sangen fået fornyet popularitet blandt dem, der protesterede mod USA’s krig mod Irak i 2003.
Alt for mange lukker øjnene
Blowin’ in the Wind markerede et stort spring i Dylans sangskrivning. Heri gik han fra sine tidligere ballader om enkeltpersoner til et almenmenneskeligt niveau og rejser generelle spørgsmål om retfærdighed, krig og frihed. Selv om sangen ikke giver svar på spørgsmålene, er der i deres karakter en anklage mod det bestående samfund og magtforhold. Alt for mange lukker øjnene for verdens uretfærdigheder. Sangen er en opfordring til at møde disse med et åbent sind og styrke. Man skal stå op imod autoriteterne og bevare sin integritet.