Daggryet lister sig frem over himlen

Baggrund Morgen

Den danske præst og salmedigter Lisbeth Smedegaard Andersen lod sig inspirere af morgenlyset over Aarhus bugt, da hun skrev teksten til denne sang. Den beskriver med malende billedsprog den dramatiske solopgang og stemningen omkring morgenbordet. Jesper Gottlieb har skrevet den fængende melodi.

Morgenlyset over Aarhus bugt har givet inspiration til sangen

Da Lisbeth Smedegaard Andersen var præst i Risskov kirke (1980-90), boede hun i en præstebolig med udsigt over Aarhus-bugten. Herfra havde hun lejlighed til at til at glæde sig over det skiftende lys, når solen stod op. I samme periode var Jesper Gottlieb ansat som korsanger i Risskov kirke, og da han mange år senere læste Smedegaard Andersens malende beskrivelse af daggryet, der ”lister sig frem over himlen”, genkendte han straks billedet fra sine køreture langs Aarhus-bugten på vej til kirke.

Solopgangen står smuk og dramatisk i første vers

Salmens første vers beskriver solopgangen som et smukt og dramatisk naturbillede.

Jeg'et svæver mellem drøm og hverdagsplaner

Først i andet vers introduceres det lyriske jeg, som endnu ikke er vågnet, men som i en tilstand mellem drøm og vågen fornemmer, at en ny dag er givet, og at der står én ved min side "endnu, før jeg vågner". Tredje vers foregår ved morgenbordet hos en helt almindelig travl familie, hvor uforudsete opgaver kuldkaster selv de pæneste tidsplaner.

Smedegaard holder fast i vigtige ord

I fjerde vers introduceres udtrykket ”kald og stand”, som i luthersk tradition er en vending brugt om menneskers arbejde og livsopgave ud fra den tanke, at man kan tjene Gud der, hvor man er sat i livet. Smedegaard Andersen siger om udtrykket, at selvom det er et gammeldags begreb for mange, og hun ellers bestræber sig på at skrive i et nutidigt sprog, er der ord, der forekommer hende vigtige, og som det derfor er nødvendigt at holde fast ved. Ifølge Andersen er der noget befriende i Luthers ord om, at man kan tjene Gud i kald og stand - og at "kald" ikke behøver at være noget specielt ophøjet. Det lyder til os i det daglige, når der er opgaver, som kun jeg kan klare, og som jeg derfor er nødt til at tage mig af.

Daggryet lister sig frem over himlen

1. Daggryet lister sig frem over himlen
spejles i tusind refl ekser på vand
løft es af bølger og natsalte tårer
brister til lys mod den østvendte strand
lægger den kommende dag i min favn
at leve og bruge i Jesu navn

2. han som var med der hvor mørket er dybest
kroge hvor stjerneskær aldrig når ind
står ved min side endnu før jeg vågner
hvisker sit ord i mit tusmørkesind
blidt som i regnen den syngende røn
bereder han sindet til tak og bøn

3. skænker lidt stilhed før dagen begynder
små katastrofer på morgenbordsplan
planer der væltes og stemmer der kalder
tid blir til deadline og blæst til orkan
intet så småt at han ikke er med
og intet for tungt til hans kærlighed.

4. Giv mig at modtage hverdagens nåde
leve frimodigt i kald og i stand
kende mit mørke og færdes i lyset
sprede lidt glæde så godt jeg nu kan
genfi nde verden så skøn som den er
velsignet beåndet hvor han er nær.

Sangen refererer til en morgensalme af Kingo

Sangen er skrevet med tanke på Kingos morgensalme Nu rinder solen op af østerlide fra 1674, som også indeholder en malende beskrivelse af, hvordan solen står op i øst og ”forgylder træets top og bjergets side”. I Kingos salme optræder også vendingen "kald og stand".

Lisbeth Smedegaard Andersen Lisbeth Smedegaard Andersen

Lisbeth Smedegaard Andersen har skrevet en lang række salmer og sange

Lisbeth Smedegaard Andersen er en dansk præst og salmedigter født i 1934. Hun er cand.theol. fra Aarhus Universitet i 1979 og har virket som præst i Sømandskirken, Risskov Kirke og Holmens Kirke. Hun er desuden cand.art. i kunsthistorie fra Aarhus Universitet. Smedegaard Andersen er repræsenteret med adskillige salmer i Den Danske Salmebog og mange andre salmeudgivelser. Derudover har hun bidraget med salmer og sange i bøger som Sange til morgen og aften (2004), Sprækker i virkeligheden (2008) Himlens lys i dine hænder (2008), I tid og evighed (2014) og Til årets tider (2020).

Hendes tekster er kendetegnet ved det sansende billedsprog

Smedegaard Andersens salmer er kendetegnet ved stor sproglig sikkerhed og et sansende billedsprog, der henter inspiration fra både naturen, Biblen, litteratur og kunsthistorie.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Komponist og universitetslektor Jesper Gottlieb har skrevet melodien

Bag melodien står Jesper Gottlieb, som er komponist, musiker og universitetslektor. Hans melodi er kendetegnet ved, at den er noteret i 2/4-takt med samme rytmiske figur, der gentager sig over fire takter. Anden takt i perioden består af fjerdedelstrioler, der bryder den statiske figur. Sangens første otte takter går i Bm, mens de næste otte takters harmoniske uro forbereder en egentlig modulation i de sidste otte takter, som i en trinvist stigende akkordprogression fører tilbage til udgangspunktet.