Danmark, dejligst vang og vænge

Baggrund Historien

I 1600-tallet led Danmark flere store nederlag, og man havde således brug for at styrke nationalfølelsen. Denne sang betragtes af mange som Danmarks første nationalsang, og den blev blandt andet sunget meget efter Slesvigkrigene. Gennem versene "høres" Dronning Thyras stemme opfordre alle danskere til at bevogte de danske volde.

Sangen betragtes som Danmarks første nationalsang

Sangen er formentlig skrevet i 1690, mens Laurids Kok (1634-91) var præst på Refsnæs. Den kom på tryk første gang i 200 Viser om danske Konger, Kæmper og andre i 1695, udgivet af Peder Syv, kendt bl.a. for sine samlinger af ordsprog. Af de oprindelige 14 vers er her medtaget 1-6 og 14. De er bearbejdet af Grundtvig.

Mange betragter denne sang som Danmarks første nationalsang. Den viser at nationalfølelse fandt poetisk udtryk allerede i 1600- og 1700-tallet.

Sangen blev skrevet i en tid, hvor Danmark var trængt fra flere sider

Baggrunden var, at Danmark i den periode var trængt fra flere sider. I løbet af 1600-tallet var Skåne, Halland og Blekinge mistet, og nu var der også trussel sydfra – fra hertugen af Gottorp, der blev støttet af Sverige. I 1684 inddrog kongen hele den gottorpske del af Sønderjylland under kronen, men måtte – efter indblanding fra stormagterne – i 1689 give hertugen alle privilegier tilbage, herunder også retten til at opføre fæstninger. Gottorp slot i Slesvig ligger ved Dannevirke.

Danmark, dejligst vang og vænge


1. Danmark, dejligst vang og vænge,
lukt med bølgen blå,
hvor de voksne, danske drenge
kan i leding gå
mod de sakser, slaver, vender,
hvor man dem på tog hensender;
én ting mangler ved den have:
leddet er af lave.

2. Ved Guds nådig forsyn hegnes
dog det meste land,
og hvad under Danmark regnes,
nyder værn af vand.
Ingen nabo, som vil vinde,
tør på Danmark gå i blinde,
blev kun ledet hængt til rette,
skulle vel det tætte.

3. Mejlfarsund os Fyn beskytter,
tryg står Møens klint;
ind til Gedser ingen rytter
ride skal for svindt;
Guldborgsund for Lolland genner,
Øresund vort Sjælland tjener,
hvert land har sit eget lukke,
alt må Jylland sukke.

4. Holster, vagrer, lyneborger
som en farlig flod
gør os Jylland mange sorger,
tørster efter blod;
lægges af må slig uvane,
skam det var at lade rane
fra vor mark den mindste tue;
pil vi har og bue.

5. Sådan talte dronning Tyre,
ret kaldt Danebod:
I, som står for Danmarks styre,
fatter frejdigt mod!
Gabet kan vi vel tillukke,
så vi ej os lader plukke
af hver fremmed løbeskytte,
der får lyst til bytte.

6. Fra moradset vest ved strande
til Mysund ved Sli
vi vil os en vold bemande,
gøre snæver sti.
Om forlov skal hver mand bede,
hvis han agter ind at træde,
nødig skal han atter fare
hjem med stjålen vare!

7. Danemark vi nu kan ligne
ved en frugtbar vang,
hegnet trindt omkring, - Gud signe
den i nød og trang!
Gid som korn opvokse knægte,
der kan frisk mod fjenden fægte
og om Danebod end tale,
når hun er i dvale.

Det er dronning Thyras stemme, vi hører i sangen

Højskolesangbogen medtager ikke Laurids Koks citationstegn, og derfor er det svært at se, at det i stort set hele digtet er dronning Thyras stemme, vi hører. Thyra (død omkring 950) kender vi fra Jellingestenene og sagnhistorien. Hun blev et symbol på bevogtningen af Danmarks sydgrænse, da hun ifølge sagnet lod Dannevirke bygge, hvilket er ukorrekt, da volden er langt ældre.

Danmarks vold mod syd skal bevogtes

I første til fjerde vers beskriver Thyra behovet for beskyttelse mod angreb sydfra; i de udeladte vers gennemgår hun i detaljer hvordan arbejdet kræver alle danskes medvirken. I vers fem til syv taler hun om hvordan ”I, som står for Danmarks styre” (5.3) skal blive ved med at holde Dannevirke ved lige. Laurids Kok harmes over at befæstningen er så dårligt vedligeholdt, at den ingen betydning har i forsvaret af Danmark.

Ikke mindst omkring Slesvigkrigene (1848-50 og 1864) blev sangen meget yndet. Grundtvig gendigtede og omskrev den således fire gange!

Ordforklaringer

1.2   lukt med: lige ud til

1.7   ledet: lågen (i Danmarks haves grænse mod syd)

3.1   Mejlfarsund: den del af Lillebælt der ligger ud for Middelfart

3.4   svindt: hurtigt

4.1   vagrer: folk fra Vagrien i det østlige Holsten

5.7   løbeskytte: lejesoldat – her i betydningen en hær der fører krig for vindings skyld

7.3   hegnet trindt omkring: Danmark er nu beskyttet imod angreb. Dronning Thyras håb og ønske

Melodien understøtter fortællingen om Danmark

Melodien er komponeret i 1811 af juristen og komponisten P.E. Rasmussen (1776-1860). Den domineres af trinvis bevægelse, i næstsidste tekstlinje er det en hel skala i faldende rækkefølge. De trinvise bevægelser afveksler med mindre spring, som i melodiens b-stykke (takt 9-12) bliver stadig større. De lige lange nodeværdier giver den et jævnt fremadskridende, fortællende præg.

Fakta om Danmark, dejligst vang og vænge

Nr. 512 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Laurids Kok, o. 1690

Melodi: Poul Edvard Rasmussen, 1810

Artiklen er skrevet af Gunnar Jensen, melodibeskrivelse af Jesper Moesbøl

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Liste over alle sangene
Vis flere