Otto Gelsted betegnede sig som en revolutionær humanist
”Jeg længes efter at nærme mig de evige ting”
Otto Gelsted
Og dog har en væsentlig del af hans liv som forfatter og kulturskribent formet sig som et lidenskabeligt livtag med samtiden. Han betegnede sig selv som en ”revolutionær humanist” og kritiserede tiden for dens kommercialisme, sociale uretfærdigheder og kulturelle armod. Han kunne indimellem være meget besk og uforsonlig i sin kritik, grænsende til det forbitrede, og han var af samme grund vanskelig at omgås – selv for de nærmeste venner. Politisk gjorde han sig gældende som fremtrædende medlem af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og delte helt partiets internationale orientering: Kapitalen har intet fædreland – derfor må arbejderklassen stå sammen i international solidaritet under Sovjetunionens ledelse.
Otto Gelsted og Dannebrog
Helt umisforståeligt giver Otto Gelsted udtryk for sin holdning i digtet Dannebrog fra 1934:
Gør jer fri af Selvbedraget og et Liv, der længst er dødt – slet det grimme Kors af Flaget, gør det rødt!
Otto Gelsteds kærlighed til Danmark kom til udtryk under besættelsen
Men bag hele det kritiske postyr og den bastante antinationale holdning gemte sig en sårbar hengivenhed overfor og en inderlig kærlighed til landet, som gav sig udtryk, da Danmark 9. april 1940 blev besat af Tyskland, som på det tidspunkt endnu var Sovjetunionens allierede.
Digtet er skrevet 9. april 1940
Otto Gelsted skrev sit digt på selve dagen. Han er altså ikke på afstand af begivenhederne. Den rystende oplevelse har tydeligt tag i ham, og man mærker i teksten det friske, næsten ufordøjede indtryk af foruroligelse over de tyske jagere, der brutalt larmende stryger hen over Københavns tage som store, ildevarslende rovfugle. Samtidig forløser og forstærker oplevelsen en følelse hos ham, som han politisk-ideologisk havde haft travlt med at distancere sig fra – kærligheden til Danmark: ”Da så vi og forstod / til vore hjerters rod, / at aldrig har vi elsket dig som nu!”
Otto Gelsted