De ord, jeg synger

Baggrund

Teksten er skrevet i 1976 af Ebbe Kløvedal Reich, der var en af ungdomsoprørets mangfoldige skikkelser. Han står på samme fundament som Grundtvig, der mente, at ord skaber, hvad det nævner. I teksten er ordene en verden, hvor vi kan mødes, hvis vi tør lytte og drømme, og et sted, hvor fællesskaber kan opstå. Salmedigteren og -komponisten Janne Mark har skrevet melodien.

Ebbe Kløvedal Reich var en mangfoldig skikkelse

Ebbe Kløvedal Reich var en af ungdomsoprørets mest mangfoldige skikkelser. Han skrev digte, kronikker, revyer og en række populære historiske romaner om blandt andet Grundtvig, og han var en af sin tids markante debattører. Han spændte over mange forskellige ideologier og tankesæt: Kulturradikal og grundtvigianer, venstreorienteret og nationalromantiker, mystiker og kristen. I 1976 skrev han teksterne til Henrik Strubes første soloplade og blandt dem var De ord, jeg synger.

Janne Mark bliver kaldt den danske salmefornyer

Janne Mark er salmedigter, -komponist og sanger-sangskriver, og skriver altså både sange til sig selv som solist og sange, der skal synges i fællesskab. Hun blevet kaldt ”den danske salmefornyer”, fordi hun skriver salmer, der udforsker nutidsmenneskelivet i moderne sprog og toneklang. Hendes første salmealbum udkom i 2014 og hed Sange fra Broen, og i 2018 fik hun international anerkendelse for det anmelderroste album Pilgrim.

De ord, jeg synger

1. De ord, jeg synger, de er ikke mine egne.
De ord, jeg skriver, har jeg hugget alle vegne.
Den løn, jeg får, er
mindre, end jeg skylder bort.
Vennerne, jeg har,
dem kender jeg så kort.

2. Vi har et sprog, der er en verden for os alle.
Et hav af ord, men mest en ven, hvis vi kan kalde.
Jeg kalder længe, og
nogen svarer: Det er mig!
Fra det tomme,
hvide, lokker du til leg.

3 Kom, lad os lege, lad os sige, vi er frie,
at vi kan elske, give los og være lige,
at vi er sammen, at
alting er i disse ord!
Kom, lad os finde,
hvor fællesskabet gror.

4. Ja, lad os slås for liv med sprogets sprøde dolke!
Kom, lad os føde, for igen at ku’ befolke
vor grønne klode, befriet
fra sit tyranni,
begær og ondskab
og dødens sidste skrig!

5. Men så i morgen, når vi vågner efter drømmen,
alt ved det gamle, og du suges væk af strømmen.
Når støj og vold og
ej’ndomsrettens flade kvæk
gør verden fremmed,
så er du pluds’lig væk!

6. De ord, jeg synger, de er ikke mine egne.
De ord, jeg skriver, har jeg hugget alle vegne.
Og tiden går! I morgen, det er før du tror!
vil vi så vandre
i hver sit lånte spor?

Vi skal bruge ordene til at finde hinanden

Grundtvig skrev, at ordet skaber, hvad det nævner. Og Ebbe Kløvedal Reich står på samme fundament. I hans tekst er ordene en verden, hvor vi kan mødes, hvis vi tør lytte og drømme. Et sted, hvor fællesskaber opstår, og hvor vi kan skabe nye virkeligheder, som bliver til, når vi går på strandhugst i andres ord og tanker og siger tingene højt til hinanden.

Men teksten er ikke bare en lystig hyldest til ordenes frodige brobygningskraft. Fællesskabet og kloden er truet af tyranni, støj, ejendomsrettens flade kvæk og af al den indestængte tid, hvor vi bare trasker alene rundt i vores egen plovfure. På den måde bliver teksten en påmindelse om og en opfordring til hverken at spilde tid eller ord, men huske at kalde ud i rummet og der finde fæller til at fantasere nye verdner og en bedre fremtid frem.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Sangen er drevet af melodiens spor

Janne Marks musikalske univers har elementer af både jazz og nordisk folketone. Melodierne har en stor enkelhed, men er også skarptskårne og melodiøst sangbare. Det hører man tydeligt i De ord, jeg synger. Melodien har en ligeud ad landevejen-enkelhed, og selv om sangen er i dur har den en smuk, melankolsk molstemning. Det bliver den både eftertænksom, øm og opløftende af. Her bliver man drevet af melodiens spor mere end af tekstens betydning.

Der skal være en naturlighed i melodien

Janne Mark har i årevis arbejdet med sange, der skal synges i fællesskab, både i kraft af salmeskriveriet og fordi hun arbejder som sanger og musikudvikler i Brorsons Kirke på Nørrebro i København. For hende er idealet for en fællessang, at der skal være en naturlighed i melodien, en fornemmelse af at ”den har jeg da hørt før” og allerhelst også, at man kan synge den uden akkompagnement. Det er sådan, hun selv komponerer melodierne; hun skriver væk fra klaveret, kun med teksten og den første melodilinje i hovedet. Så melodien bliver til på øret og ikke på klaveret, og på den måde får sangene en umiddelbar sangbarhed.

Teksten er ikke regelmæssig i verselinjerne

Ebbe Kløvedal Reichs tekst er ikke helt regelmæssig i verselinjerne. Og derfor er der et par steder, hvor man skal trække et ord hen over to meloditoner. I de første linjer arbejder melodi og tekst sammen som én organisme, men måske skal man lige synge sangen et par gange før versenes slutning sidder i skabet.