December: årets endeligt

Det, der forekommer tomt og dødt er fyldt af liv

Salmen beskriver adventstiden, men ordet advent forekommer ikke. Vi ”tænder tællelys” (andet vers), der ”tæller ned til alt fornys / og døgnets rytme vender”. Men det er ikke kun lyset, solhvervet, vi venter på, men også en fødsel julenat. Og derfor er december ikke kun ”årets endeligt”, årets død, december er også svanger med det nye, der skal komme. Dette antydes allerede i første vers, hvor der står, at ”ingen sjæl får lov at gå / og være alt for sikker på / der kun er lidt tilbage”. Og i sidste vers står der, at selvom en jord kan være ”nok så hård”, er den ”altid fuld af næste år”. I tredje vers kan vi ”dele kys og gaver ud”, selvom vi ”går med underskud”. Det, der forekommer tomt og dødt, er altså i virkeligheden fyldt af det nye, der skal komme.

Jesus' fødsel er det, vi har ventet på

I tredje vers går ”fostervandet”, og i fjerde vers bliver barnet født med ”et solhvervsgyldent kejsersnit”. Ordet ”kejsersnit” kan hentyde til, at det barn, der fødes, er ”konge over alle konger” (Daniels Bog 4,14), men også at et kejsersnit er en fødsel, der hjælpes på vej. December er ladet med fødsel, og julenat er det ikke kun barnet, men ”alt det spæde i os selv” (fjerde vers), der fødes. Snittet i kejsersnittet er samtidig et radikalt brud: Det nye, vi ventede på, er ankommet.

Iben Krogsdal

Profeten Esajas' ord refereres i teksten

Som en reference til den gammeltestamentlige profet Esajas, hvis tekster læses ved folkekirkens gudstjenester i adventstiden (og som også bliver flittigt brugt i Händels Messias), står der at ”tonedøve nynner”. ”Da skal blindes øjne åbnes, og døves ører lukkes op”, står der i Esajas 35,5, hvilket i Grundtvigs adventssalme Blomstre som en rosengård er blevet til ”døve øren fjern og nær / høre frydesange!” og hos Krogsdal altså at ”tonedøve nynner”.

Tiden er både cirkulær og lineær

Salmens tid er både cirkulær og lineær. Årets gang, lysets forsvinden og tilbagevenden markerer den cirkulære tid, men fødslen, kejsersnittet og den ”blændende” (fjerde vers) forandring markerer, at livet ikke kun er gentagelse og rytme, men noget nyt kan ske.

Sangen er udgivet sammen med 11 andre månedssange

Når ordet ”december” er fremhævet så markant, hænger det også sammen med, at salmen er skrevet til en udgivelse med 12 sange til året, hvor Krogsdal og digteren Niels Brunse på skift har skrevet en månedssang. Udgivelsen hedder Et dusin danske sange (2014), se mere om denne i kommentaren til nr. 278 Det lyser koldt i februar.  

Se nærmere om forfatteren i kommentaren til Lige før timerne mørkner i juni.

6/4-taktartken giver melodien ro og bredde

Melodien er komponeret af Erling Lindgren (født 1951), som er komponisten bag en lang række folkelige og kirkelige sange. 6/4-taktarten giver melodien en særlig ro og bredde. Den falder i to tretakters-perioder, hvoraf den sidste rummer en række små forfinede variationer over den første: Takt fire varierer takt et alene gennem den ændrede harmonisering og baslinje. Takt fem varierer takt to gennem sit højere toneleje og ved, at den afsluttes i e-mol i stedet for i G-dur. Og endelig adskiller takt seks sig fra takt tre gennem sin faldende linje og sin tilbagevenden til hovedtonearten C-dur.

Artiklen er skrevet af Ingrid Ank, melodibeskrivelsen af Per Drud Nielsen 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.