Dengang jeg drog af sted

Baggrund Historien
Dengang jeg drog afsted

Peter Faber skrev denne skillingsvise, der blev udgivet umiddelbart efter Treårskrigens udbrud, i foråret 1848. Visen er lagt i munden på en ung bonde, der er på vej til fronten. I visen giver den unge mand fem grunde til, hvorfor han skal slås: pigen, forældrene, sproget, flaget og kongen. Sangen forenede høj som lav i Danmark, men efter nederlaget i 1864 mistede den magien.

Sangen udkom under Treårskrigen

Treårskrigen (1848-1850) begyndte i foråret 1848 som en konflikt inden for Helstaten mellem danskere og tysksindede slesvig-holstenere. Den udviklede sig til en international konflikt, da slesvig-holstenerne fik støtte fra Preussen og Det Tyske Forbund. Dengang jeg drog af sted udkom i april 1848, da krigen mellem Slesvig-Holsten og Danmark netop var brudt ud.

Skillingsviser var almindelige efter større begivenheder

Det var almindeligt umiddelbart efter en større begivenhed at falbyde småtryksager på gader og markeder, gerne anonyme og ofte i form af folkelige viser med melodramatisk indhold, de såkaldte skillingsviser. Denne vise hæver sig såvel i form som indhold langt over de fleste.

Den unge bonde på vej til fronten

Visen med titlen Den tapre Landsoldat er lagt i munden på en ung bonde, der er på vej til fronten. Den unge mand giver fem grunde – én i hvert vers– til, at han skal ud at slås: pigen, forældrene, sproget, flaget og kongen. Hans overvejelser går fra det nære til det almene, og i sidste vers samles alle argumenterne. Visen slutter med en trøst til de efterladte, hvis han skulle falde: Han holdt sit løfte til dem alle.

Sangen forenede danskerne

Sangen forenede alle i Danmark: fra høj til lav fra by til land. Fra alle samfundslag sang man med på slagsangen. Krigens realiteter lå langt væk.

Frederik 7. lovede en fri forfatning

Frederik 7. var netop blevet konge og lovede straks en fri forfatning, der kom med grundloven året efter. Det er formentlig kommet bag på denne svage personlighed, at han fik så overvældende en popularitet, som tilfældet var. Hans valgsprog: ”Folkets kærlighed, min styrke” kom til at passe fortræffeligt på ham. Når hans forgænger Christian 8. blev betragtet som mindre dansk (vers 5.7) skyldes det, at han gennem sine forordninger tog stort hensyn til den tysktalende og -tænkende del af befolkningen i staten.

Peter Fabers slagere var populære 

Denne vise og Højt fra træets grønne top, som Peter Faber skrev samme år, kan kaldes de første danske slagere. Dengang jeg drog af sted blev solgt til fordel for de efterladte fra krigen, og sangen blev sendt i tusindvis af eksemplarer til soldaterne.

I krigsårene blev der skrevet mindst fem andre tekster på samme versemål. Allerede i 1848 kom der svenske, norske og engelske oversættelser, og senere blev den omdigtet til en tysk smædevise om danskerne. Selv i den amerikanske borgerkrig 1861-65 blev melodien anvendt til amerikansk tekst, og i 1918 – i 1. Verdenskrig – kunne man endnu høre melodien til engelsk tekst.

Sangen mistede magien efter 1864

Efter nederlaget i 1864 mistede sangen sin magiske virkning og blev i stedet oplevet smertelig eller - for andre - ironisk.

Dengang jeg drog afsted

1. Dengang jeg drog af sted,
dengang jeg drog af sted,
min pige ville med,
ja, min pige ville med.
Det kan du ej, min ven!
Jeg går i krigen hen,
og hvis jeg ikke falder, kommer jeg nok hjem igen.
Ja, var der ingen fare, så blev jeg her hos dig,
men alle Danmarks piger, de stoler nu på mig.
Og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat.
Hurra, hurra, hurra!

2. Min fader og min mor,
min fader og min mor,
de sagde disse ord:
ja, de sagde disse ord
" Når dem, vi stoler på,
i krigen monne gå,
hvem skal så pløje markerne, og hvem skal græsset slå?"
Ja, det er netop derfor, vi alle må af sted,
for ellers kommer tysken og hjælper os dermed;
og derfor vil jeg slås ...

3. Når tysken kommer her,
når tysken kommer her,
beklager jeg enhver.
Ja, beklager jeg enhver,
til Peder og til Povl
han siger: "Du bist faul".
og skælder man ham ud på dansk, så siger han: "Hols maul!"
For folk, som taler alle sprog, er det nu lige fedt,
men Fanden heller inte for den, som kun kan ét;
og derfor vil jeg slås ...

4. Om Dannebrog jeg véd,
om Dannebrog jeg ved,
det faldt fra himlen ned;
ja, det faldt fra himlen ned,
det flagrer i vor havn
og fra soldatens favn,
og ingen anden fane har som den sit eget navn.
Og den har tysken hånet og trådt den under fod;
nej, dertil er vor fane for gammel og for god;
og derfor vil jeg slås ...

5. Vi byder fjenden trods,
vi byder fjenden trods,
når kongen er med os;
ja, når kongen er med os,
med draget sværd han står,
han snakker ej, men slår,
så dansk som han var ingen konge her i mange år.
De lader, som de tror, at han inte mer er fri,
og selv vil de dog ha' ham i det tyske slaveri;
og derfor vil jeg slås ...

6. For pigen og vort land,
for pigen og vort land,
vi kæmper alle mand,
ja, vi kæmper alle mand.
Og ve det usle drog,
der elsker ej sit sprog
og ej vil ofre liv og blod for gamle Dannebrog!
Men kommer jeg ej hjem til min gamle far og mor,
kong Frederik vil trøste dem med disse hersens ord:
Sit løfte har han holdt, den tapre landsoldat!
Hurra, hurra, hurra!

Ordforklaring

3.7   men Fanden heller inte …: Det er det dagligdags sprog – og ikke digternes fine sprog – han vil slås for. Men brugen af nægtende biord ”inte” i vers 3 og 5 skifter til det højtidelige ”ej”, hvor teksten lægger op til det, i versene 1, 5 og 6

Melodien er enkel og fængende

Den fængende melodi blev skrevet af komponisten og musikhandleren Emil Horneman samtidig med teksten og i nært samarbejde med forfatteren.

Melodien er helt enkel. Den veksler mellem treklangsbrydninger, tonegentagelser og trinvise passager. Akkorderne er få, og med sin faste marchrytme knytter den sig tæt til visens indhold.        

Fakta om Dengang jeg drog afsted

Nr. 521 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Peter Faber, 1848

Melodi: Emil Horneman, 1848

Artiklen er skrevet af Gunnar Jensen. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere