Det haver så nyligen regnet

Baggrund Historien

Sangen blev første gang sunget i 1890 og blev hurtigt de danske sønderjyders kampsang i håbet om en genforening med Danmark. Tyskerne opfattede danskernes sange som et farligt agitationsmiddel, og den sønderjyske sprogforening måtte advare mod at synge sangen. I Sønderjylland har den bevaret sin popularitet.

Sangen er en lejlighedssang

Det haver så nyligen regnet blev første gang sunget i 1890 ved en fest i Studentersamfundets Sønderjyske Samfund – forkortet og omtalt som 4 S – i forbindelse med en stor gruppe sønderjyders besøg i København.

Johan Ottosens eneste sang

Sangens forfatter Johan Ottosen var historielærer på Efterslægtsselskabets Skole i København. I 1887 var han med til at oprette 4 S, hvor man diskuterede, hvordan man bedst kunne sikre de dansksindede sønderjyders interesser. Det haver så nyligen regnet er Johan Ottosens eneste sang.

Der var lange udsigter til en genforening

Efter afståelsen af Sønderjylland/Slesvig i 1864 havde sejrherrerne Preussen og Østrig i Prag-freden 1866 lovet sønderjyderne ret til en folkeafstemning i de nordlige distrikter. Men det blev ikke præciseret, hvad de nordlige distrikter geografisk var, eller hvornår og hvordan en folkeafstemning skulle finde sted. I 1878 ophævede den tyske kansler Bismarck denne ret (jf. 3.2), og det stod klart, at det ville vare meget længe, inden dele af Sønderjylland/Slesvig kunne blive forenet med det øvrige Danmark.

De danske sønderjyders kampsang

Det haver så nyligen regnet blev hurtigt de dansksindede sønderjyders kampsang. De frygtede, at den ville blive forbudt af de tyske myndigheder, som det skete i flere andre tilfælde. Myndighederne gav udtryk for, at brugen af danske sange var ”det farligste agitationsmiddel danskerne ejer”.

Den synderjyske sprogforening advarede mod en række sange

Sangen blev trykt i Den blaa Sangbog, som blev udgivet af den nyoprettede sønderjyske sprogforening, som officielt blev kaldt Foreningen til støtte for det danske sprogs bevarelse i Nordslesvig. I første omgang advarede man selv i Den blaa Sangbog’s udgave fra 1899 mod brug af en række sange. I senere udgaver advarer sprogforeningen direkte mod ”Sange, som man endnu gør bedst i ikke at synge ved offentlige møder” – jf. sangens udtryk: ”lås for vor mund” (1.4). Det gjaldt bl.a. Det haver så nyligen regnet.

**Forbudte sange blev til hvide sider i sangbogen**

Fire andre sange blev forbudt af de tyske myndigheder, og de blev i Den blaa Sangbog antydet med blanke sider - de såkaldte hvide sider - med en tilføjelse af den tyske Landsrets dom fra 1906 om, at sangene blev ”erklæret for ophidsende”. De blanke sider gav mulighed for, at folk som en protest selv kunne skrive teksterne ind.

Det haver så nyligen regnet

1. Det haver så nyligen regnet,
det har stormet og pisket i vor lund.
Frø af ugræs er føget over hegnet,
åg på nakke og lås for vor mund.
Årets løb har sin lov,
der blev lyst i vor skov,
ak, hvor kort, indtil alt er stormens rov.

2. Det har regnet - men regnen gav grøde,
det har stormet - men stormen gjorde stærk.
Som de tro'de, at skoven alt var øde,
så de vårkraftens spirende værk.
For de gamle, som faldt,
er der ny overalt,
de vil møde, hver gang der bliver kaldt.

3. Og de tro'de, at hjertebånd kan briste,
og de tro'de, at glemmes kan vor ret!
De skal vide, de aldrig ser de sidste,
de skal vide, at ingen bliver træt.
Thi som årene randt,
sås det: båndene bandt,
kræfter fødtes for kræfterne, som svandt.

4. De kan spærre med farver og med pæle,
de kan lokke med løfter og med løn, -
fælles sprog giver vore tanker mæle,
fælles vilje gør kampdagen skøn.
Nye stridsmænd skal der,
nye stridsmænd skal her
slutte kreds om den fane, vi har kær.

5. Ja - det haver så nyligen regnet,
og de træer de drypper endnu,
mangen eg er for uvejret segnet,
men endda er vi frejdige i hu;
viger ej ud af spor,
for vi kender det ord:
Det har slet ingen hast for den, som tror.

Ordforklaringer

1.3 ugræs: ukrudt, dvs. tyske strømninger

4.1 spærre med farver og med pæle: tyske grænseafmærkninger ved Kongeåen

Sangen er inspireret af en folkevise

Det haver så nyligen regnet er inspireret af en i forvejen kendt folkevise. Johan Ottosen skrev sin tekst til den kendte melodi og brugte samme indledende tekstlinje. Ligesom i folkevisen er der tale om en kærlighedserklæring og et troskabsløfte.

Sønderjyderne over for prøjserne

I et billedsprog skildres sønderjydernes holdning som sangens ”vi” - nemlig de dansksindede sønderjyder i udlændighedens år efter 1864, som er tålmodige (3.4 og 5.4-7) på trods af tab af frihed (1.4) og af menneskeliv (2.5). Overfor dem står sangens ”de” (fx 2.3): de prøjsiske undertrykkere. Sangen illustrerer således, at national identitet ofte fremmes i modsætning til andre kulturer.

Sangen blev populær som protestsang under besættelsen

Under den tyske besættelse af Danmark 1940-1945 blev sangen populær i hele landet som en slags protestsang ikke mindst på grund af dens almene formaning til kamp og udholdenhed (fx 3.3-4). I Sønderjylland har den bevaret sin popularitet. Og her er det stadig almindeligt at slutte sangen med at gentage de sidste tre linjer – og nogle steder at rejse sig op.

Melodien er traditionelt opbygget

Folkemelodien er traditionelt opbygget i en aab-form. I b-stykket giver de melodiske gentagelser og de tilsvarende rytmiske figurer sangen et stædigt præg, der stemmer godt overens med tekstens opfordring til udholdenhed.