Frank Jæger blev modtaget som en livsglædens digter Frank Jægers debut i 1948, Dydige digte , blev af anmelderne mødt med udtryk som ”godt humør og en vis ungdommelig charme”, ”idyllisk skønhed” og ”friske sanser”. Efterkrigstidens litterære tendenser var præget af dystre, moralske tanker tænkt i nazismens og atombombens slagskygger; på den baggrund var det, man modtog den 22-årige Frank Jæger som en livsglædens digter.
En livsglæde på trods Men hans sproglige musikalitet og fantasifulde sansninger er ikke éntydige: I glæden over de små oplevelser tæt på kroppen ligger en melankoli i bevidstheden om altings forgængelighed. Livsglæden er på trods …, den lever i erindringens billeder.
Frank Jæger
Kirsten og vejen fra Gurre - fra Dydige digte I Frank Jægers digte tager de sanselige beskrivelser ofte udgangspunkt i konkrete lokaliteter og tidspunkter på året. Sådan er det også i dette digt, hvis titel er Kirsten og vejen fra Gurre i debutbogen Dydige digte . Digtets ”du” er den Kirsten, han giftede sig med samme år; det er efterår i Nordsjælland – Gurre, Nyrup Hegn og Esbønderup.
Det, man oplever, sætter sig som en længsel i sindet
Liv og digt knyttes sammen. Teksten er et digt, ikke et dagbogsnotat; det er bestemt for en bredere læserkreds. Oplevelser og stemninger er konkrete. Det er dem, tankerne og følelserne udspringer af, fortæller digtets titel. Også dets konklusion er generel: Det, man oplever, sætter sig som en længsel i sindet (4.3-4).
Naturoplevelse og livsholdning holdes sammen Der er en tone af uro og smerte i det sanselige og følelsesladede sprog – som i udtrykket ”altfor nær”, der nævnes to gange (1.1 og 2.1). Den spadseretur, som digtet beskriver, får et bredere perspektiv i erindringen: Oplevelsen af løvfaldet sætter sig som indsigt i livets cyklus (fx i 2.3-4). Sådan holdes naturoplevelse og livsholdning konkret sammen i digtets øjebliksbilleder - spredte glimt uden tydelig indbyrdes sammenhæng - og i dets musikalske sprog, dets lyd og rytme.