Ludvig Holsteins kærlighed til den sjællandske natur Ludvig Holstein er født og opvokset på Langebæksgaard ved Kalvehave på Sydsjælland, men boede det meste af sit voksne liv i København. Lige fra den første udgivelse i 1895 afspejler hans digtning en kærlighed til den sjællandske natur.
Den vemodige løvfaldstid
I 1915 udgav Ludvig Holstein digtsamlingen Løv. Nye Digte , hvor digtet Det lysner over agres felt er fra. Den handler om efteråret, løvfaldstiden, som er vemodig, fordi vinteren kommer, men samtidig er nødvendig for at livet kan begynde forfra om foråret. Nogle af digtene handler om mørke og død. I andre finder man lyse og fortrøstningsfulde toner: Livet går videre, alting begynder på ny.
Ludvig Holstein
Landmandssønnen der vender hjem Teksten er mundret og poetisk trods de djærve hverdagsord. Digtet skildrer en vandretur på en efterårsdag i højt, klart vejr, mens markerne pløjes, og træerne lyser med deres efterårsfarver. De gyldne og mørke farver dominerer fra sollyset over de røde rønnebær og vildvinsrankerne til brombærrenes mørke glød. Digtets jeg – en landmandssøn der er blevet bymenneske – nyder at gå uforpligtet rundt og slikke solskin i de hjemlige bakker med så mange minder.
Dialog mellem naturen og vandringsmanden Vers 1 og 3 er beskrivende, mens der i Vers 2, 4 og 5 sker en personificering af naturen. I 2. vers foregår der en dialog mellem naturen, der byder velkommen, og vandringsmanden, der svarer. I 4. og 5. vers henvender jeg’et sig direkte til efteråret, solen og regnen.
Genstand for fortolkninger Sangen har været genstand for fortolkninger. Af 2. vers fremgår, at jeg’et har været her tidligere og af 4. vers, at stedet er den fædrene gård. Det afsluttende vers' lidt bittersøde overvejelser over, hvem der har ret til jorden, har på den baggrund givet anledning til spørgsmål som: Kan jeg’et være den næstældste søn, der besøger sin fædrene gård, som alene storebroren arvede? Eller ærgrer Ludvig Holstein sig over, at han ikke skulle arve godset Holsteinsborg? Der findes ikke skriftligt belæg for sådanne spekulationer, så man skal nok snarere se slutningen som et overstadigt udtryk for ubundethed og umiddelbar livsglæde.
Fællessang for voksne og børn Sangen er meget brugt som fællessang. Den beskriver en oplevelse, som de fleste danskere har haft og kan få hvert eneste efterår, og mange kan identificere sig med bymennesket med rødder på landet.
Også børn har glæde af at lære sangen. Hertil kommer, at de i det skjulte kan forlyste sig over at synge ”vildsvinsranker” i 3. vers og spekulere over, hvad det er for en Anja, der i sidste vers tager noget af jorden med sig hjem.