Die Gedanken sind frei!

Studenterne yndede at synge sangen

Sangen blev i første halvdel af 1800-tallet meget populær i tyske studenterkredse hvor ytringsfrihed og censur blev diskuteret.

Tankerne er frie og kan ikke kontrolleres

Oprindelig var der kun de fire vers som er trykt i Højskolesangbogen. Senere kom der et femte til, en drikkevise: Ich liebe den Wein … Teksten er ret privat og kan slet ikke måles med det politisk sprængfarlige indhold i de øvrige. Sangens oprindelige budskab er, at tankerne er frie og ikke kan kontrolleres. De er som skygger, som ingen kan få ram på. Også hvis man er spærret inde, kan tankerne bryde igennem fangehullets mure. Derfor kan man i det mindste være glad i sindet.

Sangen blev forbudt af Nationalsocialisterne

Op til 1848-49 begyndte demokratiske, liberale og nationale ideer at spire frem. Men på grund af den nationale splittelse og adelens styrkelse efter napoleonskrigene fik ideerne ikke lov til at komme frem. Ytringsfriheden blev meget diskuteret, og på den baggrund bliver sangen opfattet meget politisk: Hvilke tanker er det, man ikke kan gætte? Hvilke ønsker kan ikke forhindres i at gå i opfyldelse? Hvorfor kan man komme i fangehullet? Hvilke tanker og ideer kan man ikke spærre ind?

Nationalsocialisterne anså sangen for farlig og forbød den.

Ordforklaringer

1.2   erraten: gætte

1.6   Pulver: krudt

2.4   wie es sich schicket: som det passer sig,

2.6   verwehren: nægte

3.2   Kerker: fangehul

3.4   vergebliche Werke: gerninger der er forgæves

4.4   Grillen: (her) nykker

4.6   scherzen: spøge

Melodien er som en munter studentervise

Den første melodi kunne ikke sætte sig igennem, og den, der i dag bruges, er en tysk folkemelodi af uvis oprindelse, publiceret i 1845 i bogen Schlesische Volkslieder. På trods at tekstens alvor fremstår melodien som en studentervise med en munter og sorgløs stemning. Den egner sig til akkompagnement af en guitar, da akkorderne skifter besindigt, og stort set kun indeholder toneartens tre hovedakkorder: A, E og D. I denne udgave er der tilsat lidt ”pynt” i takt 10-11, men det kan fint udelades, og er sandsynligvis også ofte blevet det. Det muntre ligger ligeledes i melodiens dansante karakter: en valsetakt med tydelig betoning på 1 i takten, mens 2- og 3-slaget er ganske ubetonede.

Artiklen er skrevet af Ulrike Patzke, melodibeskrivelse af Erling Lindgren

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.