Et eksempel på dansk middelalderlyrik
I slutningen af 1200-tallet sad en skriver og arbejdede med nedskrivningen af Skånske Lov, en samling af gamle mundtligt overleverede lovbestemmelser. Han må have været stokkonservativ og måske en smule nostalgisk, for han brugte den helt forældede nordiske runeskrift i stedet for det nymodens latinske alfabet. I dag kalder fagfolk håndskriftet Codex Runicus.
Det mærkeligste er dog, at han allerbagest i manuskriptet skrev en lille verslinje med tilhørende melodi i tydelig nodeskrift. Det har intet med jura at gøre, og vi har ingen god forklaring. Men i hvert fald skænkede han os derved den ældste nedskrevne prøve på dansk middelalderlyrik.
Erik Bertelsen gendigtede teksten
Teksten lyder på det gamle middelalderdanske sprog: ”Drømte mik en drøm i nat, um silki ok erlik pel”, som vist nok betyder så meget som: ”Jeg drømte mig en drøm i nat om silke og yndigt stof”. Det blev dette udtryk, som hos digteren Erik Bertelsen udviklede sig til den lille folkeviselignende sang, der indledes med forlæggets originale ord. Den blev udgivet i 1945.
Den klare morgen sætter punktum for drømmen
Digtet handler om bristede illusioner. At det er blevet til i befrielsesåret 1945, som ellers ofte beskrives som én lang lykkerus, kan give stof til eftertanke. Omkvædet ”Nu vågner den klare morgen” har en vigtig funktion. Efter første vers spår det forjættende om lys og lykke. Og endnu i andet og tredje vers fornemmer vi de elskendes intense glæde over nuet. De danser til den lyse morgen. Men i fjerde og sidste vers varsler morgenen den grå virkelighed, som sætter punktum for det, der var og blev en drøm ...