Du gamla, du fria

Baggrund Norden

Denne svenske klassiker er aldrig blevet officielt anerkendt som Sveriges nationalsang, selvom den bruges som sådan. Teksten blev skrevet til en underholdningsaften i Stockholm i 1844 af Richard Dybeck, der var meget aktiv i indsamlingen af folkemusik i Sverige. Sangen går på en gammel visemelodi, der har en højtidelig og marchagtig klang.

Du gamla, du fria er aldrig blevet anerkendt som nationalsang

6. juni er Sveriges nationaldag. På denne dato i 1523 valgtes Gustav Vasa til konge, og fra 1916 blev datoen fejret som flagets dag på privat initiativ af den patriotiske grosserer Nils Ljunggren. Først i 1983 blev den officielt anerkendt, men Du gamla, du fria, du fjällhöga nord fik ikke lov at følge med i ophøjelsen, så den er aldrig blevet officielt anerkendt som nationalsang, skønt den bruges som sådan.

Dybeck skrev teksten til en gammel visemelodi

Teksten blev med begyndelsen ”Du gamla, du friska” skrevet til en uformel improviseret ”Aftonunderhållning med nordisk folkmusik” d. 18. november 1844 i Stockholm, hvor Richard Dybeck optrådte. Han var oldtidsforsker, folkemindesamler og foregangsmand inden for indsamling og optegnelser af ”fäbods- musiken”, brugsmusik bestående af lokkeråb til dyrene og signalgivning over store afstande. Dybecks indsamlinger af folkemusik har haft en overordentlig stor betydning for folkeviseromantikken i svensk musik efter 1850. Dybeck havde selv optegnet den folkelige visemelodi fra Västmanland Så rider jag mig öfver tolfmilan skog, som han skrev sin tekst til.

Teksten blev senere trykt uden Dybecks tilladelse

Folkevisen blev første gang trykt 1845 i Dybecks tidsskrift Runa. Samme år blev hans egen tekst trykt i Valda svenska folksånger af teatermusikeren J.N. Ahlström og komponisten P.C. Broman uden Dybecks vidende og tilladelse.

Du gamla, du fria

1.Du gamla, du fria, du fjällhöga Nord,
du tysta, du glädjerika sköna!
Jag hälsar dig, vänaste land uppå jord,
//: din sol, din himmel, dina ängder gröna! ://

2. Du tronar på minnen från fornstora dar,
då ärat ditt namn flög över jorden!
Jag vet, att du är och du blir, vad du var,
//: ja, jag vill leva, jag vill dö i Norden. ://

Kritikere mener, at teksten mangler poesi

Sangens begyndelseslinje blev senere ændret af Dybeck selv. Ved sine opførelser kaldte han den Sang til Norden. Teksten er altid blevet kritiseret for at savne poesi, men det var slet ikke Dybecks mening, at sangen skulle få så stor betydning. I en anmeldelse i Runa 1845 skriver han:

De højst middelmådige ord til denne vise … var aldrig beregnet til offentliggørelse, skrevet som de er til lejligheden.

Han var misfornøjet med den måde, som udgiverne havde overtaget sangen på.

Operasangeren Lundquist gjorde sangen populær

Efter Dybecks død i 1877 fik sangen større udbredelse takket være den meget populære operasanger Carl Fredrik Lundquist, som sang den på studentersangerturneer og koncerter, og fra o. 1900 fik den karakter af nationalsang.

Ordforklaringer

1.3 vänaste: smukkeste

2.1 minnen från fornstora dar: minder fra de store dage i fortiden

Den højtidelige marchmelodi stammer fra Västmanland

Folkemelodien fra Västmanland er en lidt højtidelig marchmelodi, hvor sidste linje gentages. Som nationalsang synges Du gamla, du fria i den rytme og harmonisering som Kungliga Musikaliska Akademien har foreslået i 1942, og ikke for langsomt.