Alf Prøysen skrev om hverdagens hændelser
Visen er udgivet med kun ét vers og refræn i bogen Tolv viser på villstrå, 1964.
Alf Prøysen voksede op under trange kår på et lille husmandsbrug i Ringsaker. Han skrev i begyndelsen på norsk riksmål, se fx Å, den som var en løvetann; men tidligt gik han over til at skrive på hedmarksdialekten, som tales på egnen øst for Mjøsa, Norges største sø. Fra oktober 1951 og helt frem til sin død i 1970 skrev han hver lørdag en lille historie eller nogle vers i Arbeiderbladet i Oslo. Han tog hverdagens hændelser og situationer på kornet og blev på mange måder græsrøddernes talerør. Et tilbagevendende tema var: ”Hvorfor være stor når man er lykkelig som lille”. De af Prøysens fortællinger, som er nået længst ud over landets grænser, er bøgerne om Teskekonen.
Sangen minder om, at der kommer en ny dag
Sangens budskab er, at når livet går en imod, og det føles svært at klare tilværelsen, så må man altid huske på, at der kommer en ny dag i morgen med nye chancer og muligheder. Trøst og inspiration kan hentes i naturen, noget så enkelt som suset fra fyrreskoven gør atter livet værd at leve.
