Du skal elske din næste som dig selv

Baggrund Tro

Iben Krogsdal har skrevet en salme uden brug af kirkelige udtryk som skyld og nåde. Billedsproget er istedet jordnært og hentet fra hverdagen. Buddet om næstekærligheden er gennemgående - vi skal bære andres byrder, lukke dem ind og kæmpe for dem. Men i sidste vers findes også tilgivelsen for ikke at slå til: Du har lov at være lille. Jazzpianisten Willy Egmose har skrevet den enkle melodi, der får karakter af sine swingende ottendedele og mol-toneart.

Iben Krogsdal skriver salmer med et rigt billedsprog

Iben Krogsdals salmer er præget af et rigt billedsprog, ofte med sproglige nydannelser. Du skal elske din næste som dig selv er første gang trykt i Vi som er søgende. Salmer til moderne mennesker (2010). Den er med i Lysets utålmodighed (2011), i Syng Nyt-hæftet (2014) og i 100 salmer. Et salmebogstillæg (2016). Se nærmere om forfatteren i artiklen om Lige før timerne mørkner i juni.

Næstekærligheden er salmens udgangspunkt

Salmens udgangspunkt er buddet om næstekærlighed (jf. Tredje Mosebog 19,18 samt Matthæusevangeliet 19,19 og 22,39). Iben Krogsdal har selv fortalt, at det er en af de få salmer, hvor hun har et klart teologisk og bibelsk afsæt. Hun ønskede dels

at fremskrive en form for syndsbevidsthed, dels at skrive en salme om spændingen mellem synd og nåde - lov og evangelium - magt og afmagt - eller om mennesket som på én gang synder og retfærdiggjort.

Iben Krogsdal

Krogsdal ønskede at skrive en salme uden kirkelige udtryk

Hun gav desuden sig selv den opgave ikke at bruge ét eneste kendt kirkeligt udtryk. "Salmen skulle skrives så enkelt som muligt, og billederne være jordnære og udelukkende hentet i hverdagen." (jf. 100 kommentarer til salmebogstillægget 100 salmer, 2016).

Iben Krogsdal

Versene beskriver, hvordan vi må bære hinandens byrder

Første vers: Udtrykket "du skal bære på de andres himmelhvælv" er en original version af formaningen i Galaterbrevet 6,2: "Bær hinandens byrder, således opfylder i Kristi lov". Andet vers: Formaningen til at holde "døgnvagt på din egen sjæls hotel" er formet i et jordnært billede og understreger kravets omfang. Også de, der ellers er uvelkomne, skal kunne gå lige ind med alt, hvad de slæber med sig. Tredje vers: Her udvides kravet fra modtagelse af de andre til kamp for dem.

Fjerde og femte vers: Kravet øges til det umulige, når man endog skal høre dem, der græder lydløst langt borte, og desuden må erkende, at man ikke gjorde nok. Heller ikke i disse strofer bruges velkendte kirkelige udtryk som synd og skyld, men billedet af at efterlade det, man ikke selv fik gjort, "på de andres natteborde". Så kan de ligge søvnløse over det, der ikke blev gjort.

Du skal elske din næste som dig selv

1. Du skal elske din næste som dig selv
du skal bære på de andres himmelhvælv
du skal dele dine lykker
ud i tusindvis af stykker

2. Du skal elske din næste som dig selv
du har døgnvagt på din egen sjæls hotel
du skal åbne dine døre
og la folk gå ind med pløre

3. Du skal tære på din samvittighed
du skal kæmpe andres kamp hvor de går ned
du skal ud at mærke efter:
Hvem har brug for mine kræft er?

4. Du skal våge når klokken bliver tolv
du skal hente nogen ud af andres vold
du skal høre dem der græder
lydløst og på fj erne steder

5. Og når dagen er omme i dig selv
og du ikke gjorde nok alligevel
ligger det du ikke gjorde
på de andres natteborde

6. Men om natten går livets far herned
og han lægger hånden på dig med sin fred
og hans øjne lyser milde:
Du har lov at være lille

Tilgivelsen for at være ufuldkommen indfinder sig i sidste vers

Det umulige i at opfylde kravene svarer til Jesu krav i Bjergprædikenen om at være fuldkommen (Matthæusevangeliet 5,43-48). Men med salmens sidste vers indføres den anden side af spændingen mellem synd og nåde, uden at disse gloser anvendes. Nåden beskrives gennem en handling, hvor livets far lægger hånden på salmens "du". Håndspålæggelsen svarer til præstens handling ved skriftemålet, men ordene er ikke de traditionelle: "Så tilsiger jeg dig dine synders nådige forladelse, i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn". Gud kaldes alene for livets far, og tilgivelsen formuleres gennem et stilfærdigt:

Du har lov at være lille.

Med til at være lille hører, at man ikke slår til og derfor har brug for tilgivelse.

Willy Egmose har skrevet en melodi med swingende ottendedele

Melodien er komponeret af Willy Egmose (født 1944), som i mange år var organist ved Skjern Kirke og sideløbende har virket som jazzpianist. Egmoses jazzbaggrund er hørbar i denne melodi med dens swingende ottendedele og dens synkoperede rytmer. Det er i høj grad med til at give melodien karakter, at den er i mol, og både moltonearten, de swingende ottendedele, frasernes rytmisering og især den melodiske udformning af de sidste fire takter vidner om en inspiration fra Benny Andersens Svantes sorte vise fra 1972.