Digtet sender os på opdagelse i længslen
En strimma hav er et digt, der med det konkrete afsæt i et velkendt blik ud over havets horisont sender os på opdagelse i længslens kraft. Digtet rummer kun få ord, men spændvidden er stor.
Digtet er skrevet af Edith Södergran , som blev født i Sankt Petersborg 1892, voksede op med finlandssvenske forældre i en by på den finske side af grænsen til Rusland, gik i tysk skole og valgte som 16-årig svensk som sit digteriske sprog. Hun led hele sit voksne liv af tuberkulose og døde i en alder af blot 31 år. Hun nåede ikke selv at opleve den anerkendelse, hun senere fik som den første modernist i den nordiske litteratur, hvis digte er oversat til mere end 50 sprog.
Edih Södergran. Selvportræt.
De frie vers og billeder er karakteristiske for modernismen
I En strimma hav finder vi de frie vers og billeder, som er karakteristiske for den litterære modernisme . Omend digtet har et rytmisk præg, der gør det velegnet til at sætte i musik, er der hverken rim eller fast metrik. Ligeledes karakteristisk er fokus på subjektets sindstilstand, for selvom digtet rummer en landskabsbeskrivelse, er dets centrale kraft dog jeg’ets længsel.
Edith Södergran pirrer nysgerigheden
Horisonter og længsler er velkendte romantiske temaer, og digtet virker umiddelbart enkelt og ukompliceret. Södergran pirrer dog læserens nysgerrighed, når hun vrider sætningerne med sin subtile brug af forstyrrende ord og sammensætninger og således bringer os til nye og overraskende betydningslag i et digt, der stiller flere spørgsmål, end det besvarer.