Et mannakorn

Baggrund Liv

Sangen er et digt skrevet af Tom Kristensen i 1954, efter han flyttede til Thurø oven på et opslidende bohemeliv i København. Digtet bærer på en dobbelthed, idet livsfølelsen kommer af at turde; af at vove og love og svigte. Melodien er en ballade, der samler digtets korte linjer til en helhed.

At føle sig lille og lykkelig nok

I 1922 skrev Tom Kristensen digtet Græs, det sidste i samlingen Verdslige Digte, 1927. Her er der ”en stemme, som vågner og kalder / et stigende: kommer du nu, / kommer du, kommer du, kommer du nu, / du nu”. I digtets jeg er der ”en klar, / underbar, drengeklar stemme”, som svarer nej: ”Men når mit vanvid er omme, / når mine drømme om storhed er omme, / da vil jeg komme, da vil jeg komme, / da er jeg lille og lykkelig nok”.

Over fyrre år senere udtalte Tom Kristensen:

”Folk har spurgt mig om Græs skal fortolkes religiøst. Det må folk selvfølgelig selv om, men jeg var faktisk dengang ateist. Det er jeg som bekendt ikke mere. (…) Det er aldrig godt for en kunstner at føle sig lille og lykkelig nok. Men det er det utvivlsomt for et menneske – og da ikke mindst for et gammelt menneske”.

Tom Kristensen

Slut med Tom Kristensens ”vanvid” og "drømme om storhed"

Begik du livet, som afslutter digtsamlingen Den sidste Lygte, markerer, at det er slut med digterens ”vanvid” og ”drømme om storhed”. Efter fire ægteskaber og et opslidende bohemeliv havde Tom Kristensen i 1946 giftet sig for sidste gang og var flyttet til Thurø, hvor han levede resten af sit liv.

Tom Kristensen

Mannakornet er et visdomsord

Titlen Et mannakorn er i metaforisk betydning et bibelcitat, man tilfældigt slår op på og derefter anvender som rettesnor i den aktuelle situation. Tom Kristensen har altså tænkt digtet som et sådant ”visdomsord” - et stykke livserfaring udtalt i knap, nærmest beordrende form. Og altså tænkt ind i en ikke-ateistisk fortolkning.

Digtet bærer på en dobbelthed

Verberne ”begå” og ”bedrive” bruges normalt om uønskede eller direkte kriminelle handlinger: ”at begå mord”, ”at bedrive hor”. Men ordene kan også bruges spøgefuldt, fx ”jeg har begået en sang”, ”hvad har du bedrevet i dag?”. Denne dobbelthed ligger i digtet: Livsfølelsen kommer af at turde, af at vove og love og svigte, for livet er skabt ”i kraft af / et syndefald”.

Hans Dammeyers ballademelodi

Med sin smægtende ballademelodi formår organisten og højskolelæreren Hans Dammeyer at samle digtets mange korte linjer til en helhed.

For at få den foredraget rigtigt er det vigtigt at lade roen sænke sig og fornemme den ”tilbagelænede” grundpuls. Dammeyers eget akkompagnement i melodibogen giver et godt fingerpeg i den retning, og man kunne måske have givet en bedre brugervejledning ved at notere melodien i 2/2 (alla breve) i stedet for i 4/4

Realiseres bedst med et insisterende akkompagnement

Under alle omstændigheder er det en sang, der helt klart bedst realiseres med et insisterende akkompagnement. Med et sådant i ryggen bliver det ganske enkelt dels at få de tilsyneladende komplicerede synkoper sat på plads og dels at overholde de mange pauser. En anden detalje, der også viser, at melodien er tænkt tæt forbundet med sit akkompagnement, og som man ligeledes får foræret i Dammeyers sats, er det lille elegante mellemspil mellem versene, der får os bragt fra slutningens h-mol til begyndelsens D-dur.