Jens Rosendals signatursang for Vadehavet Farvernes landskab er blevet en af digteren og højskolelæreren Jens Rosendals signatursange for Vadehavet. Digteren selv er bosat ved vandet i Vesterende Ballum med udsigt til Rømø og har haft sit bondehus i marsken i over 50 år. Marskens digter bliver Jens Rosendal også kaldt – netop fordi naturen ved Vadehavet er så stærk en inspirationskilde for mange af hans sange. Han opholder sig i naturen hver eneste dag.
Landskabets og livets cyklus I teksten beskriver Jens Rosendal den forvandling, som landskabet omkring ham gennemgår i løbet af et døgn. På samme tid kan den også læses som livets cyklus, hvor sommermorgenen er en allegori for det, der venter os efter døden – paradiset! Ifølge digteren handler sangen både om det enkelte menneske og det store fællesskab, om livet og evigheden.
Melodien blev komponeret til en film om Emil Nolde Melodien er komponeret af Valdemar Rasmussen , og oprindeligt blev den lavet til en film om maleren Emil Nolde, I Noldes landskab , som fotografen Carl Christiansen producerede i 1994 – en film som i fotos skildrer årets gang i Tøndermarsken. Valdemar Rasmussen stammer selv fra Tønder og var i en periode én af Jens Rosendals naboer i Ballum. Også Emil Nolde var bosat i marsken, hvor han malede i store dele af sit liv.
Valdemar Rasmussen opfordrede Jens Rosendal til at skrive teksten
Valdemar Rasmussen ønskede, at Jens Rosendal skulle skrive et nyt digt til den allerede komponerede melodi. Jens Rosendal fortæller selv, at han godt kunne lide mange af Emil Noldes malerier, men at digtet ikke alene er inspireret af maleren, men ligeså meget af det udsyn og alle de farver, han hele tiden selv møder, når han opholder sig i naturen ved Vadehavet.
Digtet følger rytmen i melodien Da musikken er komponeret før teksten, er digtet naturligvis også inspireret af Valdemar Rasmussens rolige komposition, der oprindeligt blev skabt på trompet. Valdemar Rasmussen kom forbi Jens Rosendals hus og spillede melodien for ham. Jens Rosendal lod sig inspirere på en måde, hvor digtet skulle følge rytmen i melodien, som blev til rytmen i Vadehavet.
Når der i første linje står: ”Farvernes landskab blæst ud under himlen”, er den dobbelttydig. For det første blæser det ofte ude vestpå i marsken, og for det andet blæste Valdemar Rasmussen altid i sin trompet.