Fjäriln vingad syns på Haga

Baggrund Norden

C.M. Bellman skrev disse vers til det svenske kongehus for at få sin kone ansat som oldfrue på det nye slot på Haga uden for Stockholm. I sangen møder vi både sommerfuglen, figurerne i springvandet og skovarbejderen, der alle er i bevægelse og igang. Melodien er muligvis skrevet af Bellman selv, der eftersigende var en habil guitarist.

Bellman skrev jobansøgninger på vers

Carl Michael Bellman havde gode forbindelser til kong Gustav 3. og hoffet. I 1790 skulle der bygges et nyt slot på Haga uden for Stockholm, og Bellman skrev en ansøgning, om hans unge kone måtte få stillingen som oldfrue – på vers. Han havde før haft held med at skrive vers til kongehuset.

Sangen blev udgivet i samlingens Fredmans sånger

I 1791 samlede han 65 sange og digte under titlen Fredmans sånger, og heri blev ansøgningen skrevet om til sang nr. 64 og trykt som en hilsen til Bellmans husvært. Måske kunne digtet betale hans husleje.

Fjäriln vingad syns på Haga

1. Fjäriln vingad syns på Haga
mellan dimmors frost och dun
sig sitt gröna skjul tillaga
och i blomman sin paulun;
minsta kräk i kärr och syra,
nyss av solens värma väckt,
till en ny, högtidlig yra
eldas vid sefirens fläkt.

2. Haga, i ditt sköte röjes
gräsets brodd och gula plan;
stolt i dina rännlar höjes
gungande den vita svan.
Längst ur skogens glesa kamrar
höras täta återskall
än från den graniten hamrar,
än från yx björk och tall.

3. Se, brunnsvikens små najader
höja sina gyllne horn,
och de frusande kaskader
sprutas över Solna torn;
under skygd av välvda stammar
på den väg man städad ser,
fålen yvs, och hjulet dammar,
bonden milt åt Haga ler.

4. Vad gudomlig lust att röna
inom en så ljuvlig park,
då man hälsad av sin sköna,
ögnas av en mild monark!
Varje blick, hans öga skickar,
lockar tacksamhetens tår -
rörd och tjust av dessa blickar,
själv den trumpne glättig går.

Digtet viser os det allermindste og det allerhøjeste

Det er en morgenstemning tidligt på sommeren, solen og den milde vesten- vind vækker naturen til live. Digteren viser os først det allermindste: en ny- udklækket sommerfugl i en nyudsprungen blomst, og siden peger han med sine ord i større og større kredse længere og længere ud i egnen omkring Haga. Til sidst når han med digtet frem til det højeste han kender: kongen, men hans egen kone skal også med i billedet (»sin sköna«).

Hos Bellman er naturen altid i bevægelse

Bellmans billeder af naturen står aldrig stille; der er altid liv og bevægelse, alt og alle foretager sig noget, også solen, skyerne og vejret. Sommerfuglen bygger hus, slotsgartnerne rydder det visne græs væk, stenhuggerne og skovarbejderne larmer med deres værktøj, figurerne i springvandet sprøjter med vand. Det er som en reportage med håndholdt kamera fra en sommerformiddag uden for Stockholm fra 1791.

Ordforklaringer

1.1 fjäriln: sommerfuglen

1.2 dimmors frost och dun: morgentåger

1.4 paulun: telt, men også bolig og himmelseng

1.5 kräk: kræ, syra: sur jordbund

1.7 yra: ørhed, det at være vild af glæde

1.8 sefirens fläkt: vestenvindens luftning

2.1 sköte: skød, röjes: ryddes

2.2 gräsets brodd: halvvisne græstotter tidligt om foråret, plan: plæne

2.3 rännlar: grøfter, höjes: hæver sig

2.4 skogens glesa kamrar: skovens kamre med spredte søjler/stammer

2.5 täta återskall: ekkoer tæt efter hinanden

2.7-8 än … än: snart … snart

3.1 najader: kildenymfer

3.6 städad: istandsat

3.7 fålen yvs: folen/hesten ser stolt ud hjulet dammar: hjulet støver

4.1 röna: erfare, opleve

4.7 tjust: henrykt, betaget

4.8 den trumpne: ham der er mut, småsur

Bellman har muligvis selv skrevet melodien

Muligvis har Bellman selv skrevet melodien til sangen. I hvert fald var den almindelig kendt o. 1790, uden at man ved, hvem komponisten er. Bellman kunne ikke skrive noder, men han var en virtuos på datidens guitarformer, og melodien her kunne godt lyde som om, den var lavet af en guitarist.