Folkeligt skal alt nu være

Baggrund Liv

Sangen blev til under det europæiske forår i midten af 1800-tallet, hvor folkelige krav om frie forfatninger lød rundt i Europa. Med demokratiets indtog opstod spørgsmålet om, hvordan nationalstaten skulle bindes sammen. Grundtvigs svar var folkelighed, og i sangen giver han sit bud på, hvad det egentlig betyder.

Det europæiske forår varslede forandringer

”Folkeligt skal alt nu være / trindt om land fra top til tå, / noget nyt der er i gære, /det selv tosser kan forstå.”

Sådan indledte Grundtvig sit digt Folkeligheden, der kom i tidsskriftet Danskeren i august 1848. Det nye, der var i gærde, var det europæiske forår med folkelige krav om frie forfatninger rundt i Europa. Således også i Danmark, hvor Grundtvig, i et par forsøg, blev valgt til den grundlovgivende forsamling. Det var en periode, hvor demokrati og nationalstat, tæt omslynget, brød igennem som et skelsættende nybrud. Det rejste mange spørgsmål, og et af dem var, hvad der skulle kitte den nye demokratiske nationalstat sammen.  

Grundtvigs svar var folkelighed

Grundtvigs overordnede svar var folkelighed. At der i det danske folk dannedes en stærk forestilling om at høre sammen – en fælles folkeånd. Det danske sprog og den danske historie var helt afgørende, og den folkelige oplysning skulle være det salt, der skulle virke og danne bevidstheden derom. Derfor skulle der rejses ”danske skoler splinterny”.

Ideen om højskolerne havde Grundtvig fået i forbindelse med oprettelsen af De Rådgivende Stænderforsamlinger i 1830’erne. Ræsonnementet var, at hvis folket skulle rådgive kongen, og embedsstanden skulle forstå folket, så var der brug for folkelig oplysning.

Hvad er folkelighed?

I vers to spørges der til, hvad folk er for en størrelse, og hvad folkelighed egentlig betyder. Et ret nærliggende spørgsmål at stille, knapt et halvt år henne i Treårskrigen, der jo netop handlede om slesvig-holstenernes tilknytning til enten Danmark eller Det Tyske Forbund.

Den politiske og kultuelle forståelse

Efter en kort fabuleren over begreberne lyder det i vers fire: ”Til et Folk de alle høre, / som sig regne selv dertil”, og der forsættes: ”har for modersmålet øre, / har for fædrelandet ild”. For Grundtvig har det ene nok naturligt forudsat det andet. Det interessante er dog, at der gives udtryk for to forskellige opfattelser af det folkelige eller det nationale, der stadig er aktuelle. Henholdsvis en politisk forståelse, hvor det er den aktuelle indstilling og deltagelse, det kommer an på og den kulturelle forståelse, hvor det er sprog, historie og kulturel tilknytning i bred forstand, der er afgørende. Det er den sidste forståelse, man oftest møder hos Grundtvig, om end han ofte citeres for den første.

Folkeligt skal alt nu være

1. Folkeligt skal alt nu være
trindt om land fra top til tå,
noget nyt der er i gære,
det selv tosser kan forstå;
men kan alt, hvad brister, bødes
med det ny, som først skal fødes?
Véd man også, hvad man vil
mer end "brød og skuespil"?

2. Folk! hvad er vel folk i grunden?
hvad betyder "folkeligt"?
er det næsen eller munden,
hvorpå man opdager sligt?
findes, skjult for hvermands øje,
folket kun i kæmpehøje
eller bag hver busk og plov,
i hver kødklump før og grov?

3. Folk der var i gamle dage,
både store folk og små,
om der end er folk tilbage,
gøres nu her prøver på:
Folkeånder alle vågne,
som de vævre, så de dovne,
hvad de alle kan og vil
er at sætte alt på spil.

4. Til ét folk de alle høre,
som sig regne selv dertil,
har for modersmålet øre,
har for fædrelandet ild;
resten selv som dragedukker
sig fra folket udelukker,
lyse selv sig ud af æt,
nægte selv sig indfødsret.

5. Rive løs sig rigets stænder
fra den fælles folkeånd,
da går hoved, fødder, hænder
latterlig på egen hånd,
da er riget sønderrevet,
fortidsalderen udlevet,
folket mødigt sover hen,
vågner vanskelig igen.

6. Får vi ægte danske love,
danske skoler splinterny,
danske tanker, danske plove,
rinder op vort gamle ry:
"Dansken, lykkelig begavet
bor med fred og fryd på havet";
da er folkets dåd og digt,
da er alting folkeligt.

7. Folkeligt er her i vangen
endnu ét af hjertens grund,
folkelig er elskovssangen,
ægte dansk i allen stund,
ej på val og ej på tinge
agtes børn og kvinder ringe,
hvad der end går op og ned,
dansk er immer kærlighed!

Folkelighed leder til mellemfolkelighed

I det oprindelige digt med 14 vers lyder det i vers seks, at ”Byrd og blod er Folke-Grunde”. Et udtryk, der med 2. verdenskrig som mellemregning blev særdeles problematisk, på grund af det nazistiske udtryk ”blut und boden”. Det vil dog være en ahistorisk kortslutning at lægge Grundtvig det til last, da begreberne må forstås i deres historiske kontekst og ud fra deres virkningshistorie. Interessant er det da også, at kirkehistorikeren Hal Koch, i sit gennemslagskraftige værk om Grundtvig, under besættelsen netop brugte begrebet folkelighed vendt mod nazismen. Hans synspunkt var, at folkelighed i grundtvigsk forstand førte til mellemfolkelighed og respekt for andres folkelighed.

Kærligheden er grundlaget

For Grundtvig var og blev kærligheden den dybeste grund, også for folkelighed. Det udfoldes i sidste vers, der poetisk peger i retning af en anden af Grundtvigs højskolesange Kærlighed til fædrelandet, hvor dette forhold udfoldes.

Erling Lindgrens melodi kræver, at man tør synge igennem

Erling Lindgren har skrevet en moderne melodi med synkoperede rytmer, krydrede akkorder og en livlig fremdrift. Den understøtter sangen, men har et stort omfang, så den kræver noget. Man er nødt til at turde synge igennem – specielt på den lidt overraskende toptone, der indleder næstsidste linje. Den er i dur, hvilket er helt i tråd med den optimistiske og forventningsfulde tone i digtet.

Fakta om Folkeligt skal alt nu være

Nr. 83 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1848

Melodi: Erling Lindgren, 1995

Artiklen er skrevet af Jacob Kjærsgaard Mortensen. 

 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere