Gå stille og tyst

Baggrund Liv

Halfdan Rasmussens digt bærer præg af efterkrigsårenes stilfærdige patos, som viser sig ved den direkte henvendelse til læseren, der opfordres til ydmygt at gå ud i livet og værne om det. Højskolesangbogen bringer to melodier; Bjarne Haahrs fra 1997 og Janne Marks melodi, der i 2015 vandt Den Internationale Højskoles Halfdan-sangkonkurrence.

Halfdan Rasmussen blev fejret med sangkonkurrence

I 1954 flyttede Halfdan Rasmussen med kone og to børn ind i et hus i Saunte vest for Hornbæk, og han blev boende her til sin død 2002. Helsingør kommune, som Saunte nu ligger i, besluttede derfor at fejre hans 100-årsdag, bl.a. ved at udskrive en sangkonkurrence om at skrive nye melodier til hans mange sangbare digte. Der blev indsendt 192 bidrag, og ved prisoverrækkelsen på Den Internationale Højskole, hvor Halfdan Rasmussen havde været elev 1939-40, valgtes med maksimumpoint komponisten og salmedigteren Janne Marks melodi til Gå stille og tyst fra digtsamlingen Aftenland, 1950.

Digtet henvender sig direkte til den enkelte

Som i Halfdan Rasmussens øvrige digte fra efterkrigsårene er der her en stilfærdig patos, som bl.a. viser sig ved den direkte henvendelse til læseren (du) og ved brugen af imperativformen (Gå, Vær, søg, Lad); det enkelte menneske skal gå ydmygt ud i livet og værne om det. Halvdelen af digtets linjer består af kun af én sætning afsluttet med punktum. De korte sætninger understreger den konstaterende og bydende stemme i teksten; det samme gør gentagelsen af verberne er og skal.

Halfdan Rasmussen

Ordvalget styrker det eksistentielle budskab

Der er umiskendelige kristne referencer i udtryk som højsang og den menneskefødte. Ordvalget gør ikke digtet til en salme, men det bestyrker dets eksistentielle budskab. Modsætningen, der præger tredje vers, er gennemgående i hele teksten, uden at det dog præciseres, hvad det er for en menneskedrøm, der skal være individets vejleder. Ordvalget er abstrakt og billedligt, men gentagelserne i teksten (specielt stille og stilhed) peger på en ”terapeutisk” synsvinkel: ”søg hvad du selv bærer med.”

Gå stille og tyst

1. Gå stille og tyst gennem verden.
Hver drue skal bære sin vin.
Hver menneskedrøm er en højsang.
Vær tro mod den drøm som er din.

2. En dag skal du drømme alene.
Alene blev drømmen et savn.
Gå nær til den menneskefødte
og kald dine brødre ved navn.

3. Uroligt er menneskets hjerte,
bestormet af sorg og fortræd.
Gå ind under stjernernes stilhed
og søg hvad du selv bærer med.

4. Gå stille og tyst som en skumring.
Lad stilheden bære dig frem.
Hver menneskedrøm er en højsang
som leder den vejløse hjem.

Digtets titel refererer til det gamle Europa

Digtsamlingens titel Aftenland må på det tidspunkt være en bevidst reference til tyskeren Oswald Spenglers kulturpessimistiske bog Der Untergang des Abendlandes, skrevet under 1. verdenskrig. I den er Aftenlandet det gamle Europa, der har slidt sig selv ihjel gennem århundreders krige og konflikter. En sådan undergangsstemning ligger som baggrund også for dette digt – som en stilhed efter storm.

Den ydre uro fører til en indre søgen

Det er typisk for den tids digtning, at svaret på den uro og sorg og fortræd (3,1-2), der præger den faktiske verden, er en indadvendt søgen efter det sande menneskelige – selv for en digter som Halfdan Rasmussen, der i 30erne var revolutionær agitator, og som under besættelsen skrev opildnende digte til den illegale presse.

Men netop den eksistentielle tone gør, at digtets idé har et alment sigte, for som det ekspliciteres i tredje vers, er det ikke kun verden, der er urolig og utryg, det er ”Menneskets hjerte”.

Janne Marks melodi har et strejf af folketone

Janne Mark har skabt en enkel og sangbar melodi med et strejf af folketone. Harmonisk bevæger den sig fra mol til den parallelle durtoneart for dernæst at finde tilbage til sit udgangspunkt. Den melodiske spænding skabes fra de første toner med et udtryksfuldt spring op til højtonen og forløses naturligt i de efterfølgende tre linjer med næsten lutter trinvise bevægelser. Janne Mark har med denne melodi skabt en højsang, som med ømhed og varme leder den vejløse hjem.

Bjarne Haahr flirter med både mol og dur

Bjarne Haahrs melodi er lysere. Udgangspunktet er dur, men melodien strejfer hele tiden en molstemning, og derfor kaster den et andet lys ind over teksten. Som digtet kulminerer melodien i slutningen af tredje linje, der samtidig indleder den beroligende og afsluttende kvintskridtssekvens. Angiveligt er netop denne melodi til Halfdans tekst en af de melodier, Bjarne Haahr helst ville huskes for.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til Højskolesangbogen for børn. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester)

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!