Himlene, Herre, fortælle din ære

Baggrund Tro

Grundtvigs salme om Guds storhed i skaberværket er en genskrivning af vers fra Det Gamle Testamentes kapitel 19. Salmen blev udgivet i 1837 som en del af Grundtvigs nye salmesamling med i alt 401 salmer, der skulle være et alternativ til den måske noget forældede Evangelisk-christelige Salmebog fra 1798.

Utilfredshed motiverede Grundtvig til at lave en ny samling af salmer

I 1832-39 fungerede Grundtvig som præst ved den tyske Frederikskirke (nu Christianskirken) på Christianshavn, hvor han havde tilladelse til at prædike ved aftensang, men ikke til at holde dåb eller altergang. Samtidig var han bundet til at bruge den rationalistiske Evangelisk-christelige Salmebog fra 1798, som Grundtvig selv har kaldt ”den aandløse, saakaldt evangeliske Salmebog”. En stigende utilfredshed førte til, at Grundtvig blev opfordret til at lave en antologi med både nye og omarbejdede gamle salmer ved ham selv.

N.F.S. Grundtvig

Salmen var én ud af 401 salmer i Grundtvig salmesamling fra 1837

Sandsynligvis begyndte han arbejdet i september 1836, og første del af Sang-Værk til den danske Kirke var færdig i oktober 1837 og indeholder 401 salmer: en salme om dagen i over et år! Himlene, Herre, fortælle din ære er en omdigtning af Sl 19, 1-8 og 11.

Den oprindelige salme er blevet forkortet i nye udgivelser

Salmens oprindelige udgave er formet som ottelinjede vers, og sådan var den, indtil man i 1943 i det sønderjyske Forslag til ny Salmebog ændrede salmens form til de nuværende firelinjede vers. Denne ændring, som blev optaget i Den danske Salmebog og Højskolesangbogen, bevirker måske at indholdet er blevet en smule vanskeligere at forstå.

Himlene, Herre, fortælle din ære

1. Himlene, Herre, fortælle din ære,
Mesteren prises af hvælvingen blå,
solen og månen og stjernernes hære
vise os, hvad dine hænder formå.

2. Men i dit hus, i din kirke på jorden,
der tale dage med dage om dig,
der sig forklarer din sol og din torden,
der på oplysning selv natten er rig.

3. Ej er i sandhed der ord eller tanke,
som i dit hus jo fik mæle og røst,
og alt så vide, som stjernerne vanke,
bringe på jord de oplysning og trøst.

4. Ordet med solen i skiftende tider
udgår som brudgom i morgenrød glans,
strålende frem ad sin bane det skrider,
krones som helten med aftenrød krans.

5. Så på sin bane din sol i det høje,
lyset i sandhed, omrejser vor jord,
intet i verden er skjult for dens øje,
aldrig udslettes dens strålende spor.

6. Ren som et guld er den lov, du har givet,
omvender sjæle, som agter derpå,
trofast dit vidnesbyrd fører til livet,
vismænd det gør af vankundige små.

Ordforklaringer

2.1 dage med dage: kirkeårets dage

3.3 vanke: vandre, bevæge sig

6.1 den lov: Guds ord

6.2 agter derpå: hører det, skønner på det

Teksten er en gendigtigning af Det Gamle Testamentes kapitel 19

I sin gendigtning af Sl 19 priser Grundtvig Guds storhed i skaberværket. Det gælder også Guds hus, hvor budskabet får ord og mæle om Guds nåde (sol) og dom (torden) og trøst. Hele skaberværket bliver på den måde et billede på Guds ord, som det forkyndes i kirken. Guds ord er solen og det ord, som omvender sjæle, når de hører det. Derved kan Guds ord omskabe uvidende mennesker, så de bliver vismænd.

Melodien stammer fra Heinebuch og Prahls melodisamling

Først med 17. udgave gik Højskolesangbogen over til at trykke salmen som seks firelinjede vers, så den kan synges på J.B. Königs melodi til Lovsynger Herren fra 1738, som findes i den sønderjyske samling Melodier til Evangelisk-luthersk Psalmebog ved Prahl og Heinebuch, 1895. Den går tilbage til Pontoppidans Salmebog 1740 og er lysere og gladere end samme komponists melodi til Jesus, din søde forening at smage, som anvendes til den ottelinjede udgave af salmen.