Frederik Nielsen digtede frit
Sangen er skrevet, mens Frederik Nielsen gik på seminariet i Nuuk/Godthåb. Den blev trykt i den grønlandske sangbog Erinarssûtit, 5. udg. 1934, og siden optaget i hans første digtsamling qilaq, nuna, imaq (Himlen, jorden, havet) 1943.
I Frederik Nielsens studietid ændredes undervisningen på seminariet, og emner fra omverdenen kom ind i større grad, herunder også dansk litteratur. I modsætning til sine forgængere oversatte Frederik Nielsen ikke mange danske sange, men digtede frit. I første omgang gjaldt hans interesse mest Danmark og Norden, hvorfor han efter afslutningen af den grønlandske uddannelse læste til dansklærer i Tønder.
Digtningen var samfundspolitisk
Frederik Nielsens digtning startede midt mellem to perioder, hvor digtningen var udpræget samfundspolitisk: Dels det 20. århundredes begyndelse med en grønlandsk national vækkelse, dels protestdigtningen efter 1953, hvor landets kolonistatus ophævedes. Men Frederik Nielsens digte rummer ikke samfundsdebat, han var humanist og udvidede efterhånden sin synskreds til hele den menneskelige verden. For ham var det kristne det centrale i digtningen, men dette ses kun i et fåtal af hans over 60 digte.
Han var produktiv som både forfatter og oversætter
Frederik Nielsen skrev flere romaner, herunder en firebindsroman om Grønlands udvikling, egne erindringer og et antal debatbøger. Han udgav flere gamle beretninger, og desuden har han oversat en række værker fra dansk, bl.a. af H.C. Andersen og Grundtvig, ligesom han var medarbejder ved den nye grønlandske ordbog og Bibel.
Digtet beskriver sommeren i Nuuk
Sangens grønlandske titel er nunarput, der betyder ”Vort land”. Af den grund kan digtet kaldes nationalt, men det er ikke nationalistisk. Det er lyrisk og giver udtryk for glæden ved naturen, ved livet og ved sit land. Frederik Nielsen beskriver sommeren i Nuuk/Godthåb, hvor naturen med himmel, fjord, fjelde og blomster beskrives malerisk i vers et og to. (Han er den første grønlandske digter, der nævner blomsternes duft.) I vers tre og fire gælder det typiske grønlandske fugle, deres bevægelser og sang, og til slut opsummeres alt med konklusionen, at han ikke vil bytte denne herlighed med noget.
Sangen er i 1980 oversat til dansk af Mads Lidegaard, som på fortræffelig måde har forstået både at bevare den lette tone og genskabe linjernes enderim.
Frederik Nielsen skrev både tekst og melodi
Frederik Nielsen skrev både tekst og melodi i 1925. Melodien er letløbende i todelt takt. Når tempoet sættes ned i linje fem og seks og derpå vender tilbage til det oprindelige tempo, får de sidste linjer karakter af et omkvæd.