Hulde engel, du min barndoms ven

Baggrund Liv
Hulde engel, du min barndoms ven

Sangen er et uddrag fra Steen Steensen Blichers digt Til Glæden. I digtet beskriver forfatteren en længsel mod svundne tider og sender et ønske til den "hulde engel" om at bringe barndommen og ungdommens glæder tilbage. Over tiden er sangen udgivet med melodier af flere forskellige komponister - i Højskolesangbogen er det Knud Vad Thomsens letsyngelige melodi fra 1938, der akkompagnerer teksten.

Digtet hed oprindeligt Til glæden og blev udgivet første gang i 1820

Efter udgivelsen af Digte. Første Deel (1814) og Digte. Anden Deel (1817) fortsatte Blicher med at satse på poesien og offentliggjorde sine digte i det århusianske tidsskrift Læsefrugter og i enkelte københavnske månedsblade. Til Glæden (Hulde engel, du min barndomsven) og søsterdigtet Til Sorgen (Du som tavs med sænket hoved står) stod at læse i bd. 8, 1820 og senere i Sneeklokken i 1826 og i Samlede Digte i 1835. Hulde engel blev optaget i Højskolesangbogen i 1951 med versene 1, 2, 7, 8, 9 ud af 9.

Hulde engel, du min barndoms ven

1. Hulde engel, du min barndoms ven!
tro ledsager i de svundne dage!
sig mig da, hvor er du flygtet hen?
Sig mig, når - når kommer du tilbage?

2. Skønt ukendt - du engang fulgte mig,
da min sjæl var fri for sorg og smerte;
nu - jeg kender, nu jeg sjunger dig, -
ak! hvi flygter du nu fra mit hjerte?

3. Er ej nu, som fordum, lunden grøn?
Kilden klar udi sin blomsterramme?
Er min ungdomsdal ej længer skøn?
Eller - er jeg selv ej mer den samme?

4. Milde engel! kom endnu en gang!
fyld min barm med hine længsler søde!
tryl mit hjerte med din serafsang!
kvæg mit blik med håbets morgenrøde!

5. Se! jeg søger dig - o, kom igen!
Hør! jeg kalder, kom igen tilbage!
før mig til mit gamle Eden hen -
eller til det ny snart du mig drage!

Digtet anvender sorg og glæde som modsætningspar

Den litterære teknik med modsætninger, her glæden kontra sorgen, brugte Blicher flere gange i sine digte og i sine noveller. Den sentimentale stil, som digtet er skrevet i, var tidens yndede, og når der skulle skrives digte, der kunne glæde Læsefrugters læsere, så kunne Blicher også det. Digtet er dog så meget mere end blot et sentimentalt digt.

Barndommen er et tilbagevendende tema i Blichers forfatterskab

Digtets omtale af barndommens oplevelser, et tema som han genanvendte i mange af sine noveller og digte, har sammen med andre udsagn bestyrket Blicherforskningen i, at Blichers barndom ikke var ulykkelig, selvom moderen i perioder var syg, og han derfor ofte var i pleje borte fra hjemmet bl.a. hos familien på godset Aunsbjerg.

undefined Steen Steensen Blicher

En længsel mod glæden i barndoms- og ungdomstiden

Til Glæden handler om de mange glæder fra barndoms- og ungdomstiden, som er forsvundet for digteren og ikke vil komme igen. Glæderne er bl.a. den natur, hvor han har færdedes fra sin tidligste barndom. Et emne Blicher også strejfer i flere andre digte. Han ønsker, at tingene kunne blive som tidligere, men den tanke, at det er ham selv, der er forandret, strejfer ham som en mulighed - en almenmenneskelig tanke, som Blicher ikke er alene om. Måske glædens engel vil bringe ham hans barndoms eden tilbage eller bringe ham til det ny, dvs. det himmelske paradis.

Ordforklaringer

1.1   hulde: blide, milde
2.4   hvi: hvorfor
4.3   serafsang: en form for englesang, ifølge Det Gamle Testamente (Es., kap. 6) var serafer seksvingede mytiske væsener, der omgav Guds trone
4.4   kvæg: vederkvæg, forfrisk

Flere komponister har sat melodi til teksten

Hulde engel blev i 1909 trykt i Højskolebladet med en nu ukendt melodi af Jørgen Jørgensen. Da sangen første gang blev optaget i Højskolesangbogen, var Knud Vad Thomsen angivet som komponist, men kort efter blev Knud Jeppesens melodi fra 1952 optaget i tillægget til Melodibogen. Knud Vad Thomsens melodi, 1938, kom atter med i 17. udgave af Højskolesangbogen. 

Knud Vad Thomsen (1905-71) var sanginspektør ved Frederiksberg Skolevæsen. Han skrev bl.a. musik til radioens børnetimer og en lang række visemelodier, fx Jeg plukker fløjlsgræs.

Melodien er et udtryk for komponistens kærlighed til visegenren 

Den letsyngelige melodi har uden tvivl medvirket til sangens popularitet. Som i Jeg plukker fløjlsgræs fornemmer man komponistens kærlighed til og indsigt i visegenren: den rolige, langt hen ad vejen trinvise melodi, den fortællende bevægelse udelukkende i ottendedele, der dog standser op ved slutningen af hver linje. Det harmoniske er også præget af enkeltheden og er langt hen ad vejen styret af ønsket om en god baslinje. Blot et enkelt sted får følelserne frit løb, nemlig med Bb-akkorden i takt 11; men derudover fungerer visestilens enkelthed som en forfriskende modpol til Blichers lettere sentimentale tekst.

Fakta om Hulde engel, du min barndoms ven

Nr. 78 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Steen Steensen Blicher, 1825

Melodi: Knud Vad Thomsen, 1938

Artikel og melodibeskrivelse er skrevet af Erik Harbo

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere