Hvad synger du om så højt i det blå

Baggrund Historien

By Daniel Pettersson Creative Commons BY-SA 2.5

Efter tabet af Sønderjylland i 1864 fik Jens Christians Hostrups digtning en mere alvorlig tone. I digtet Lærken forkynder han et håb om genforening. Hans sange fik stor betydning for den politiske strid i årene efter tabet. Blandt mange melodier er den i dag populære udgave skrevet af Jørgen Petersen.

Tabet af Sønderjylland gjorde stærkt indtryk på Hostrup

I det politiske kampår 1866 skrev Hostrup to af sine væsentligste digte: Lærken og Risbøgen, der begge forkynder håbet om en genforening efter nederlaget i 1864.

Krigen 1864 og tabet af Sønderjylland gjorde et stærkt og vedvarende indtryk på Hostrup, der siden de unge studenterår havde engageret sig i tidens frihedsrørelser og Slesvigspørgsmålet.

Sangen fik stor betydning i den efterfølgende politiske strid

Efter nederlaget fulgte en bitter strid mellem det politiske Venstre og Højre - bondevennerne og godsejerpartiet - om en nødvendig revidering af grundloven. Striden endte i 1866 med en alvorlig svækkelse af det unge demokrati fra 1849 og en sejr til højrekræfterne, der udløste 35 års opslidende politisk kamp (provisorietiden). I den kamp fik højskolen og Hostrups folkelige sange stor betydning.

Jens Christian Hostrup

Hostrups håb om genforening

Hostrups digtning fik efter 1864 i det hele taget større dybde og alvorligere tone, men først og fremmest er det håbet, han vil fastholde og forkynde i sangen. Det var der også storpolitisk baggrund for. Sejrherrerne fra 1864, Østrig og Preussen, var uenige om byttet og Tysklands fremtid. Juni 1866 udbrød der indbyrdes krig, som sluttede med preussisk sejr allerede i august måned. Den franske kejser Napoleon 3. fik som mægler indføjet en ny banebrydende idé i fredstraktaten: Et løfte til Nordslesvig om, at en folkeafstemning senere skulle afgøre befolkningens nationale tilhørsforhold. Det gav nyt håb og tro på en snarlig genforening, hvor engen igen ville ”spættes med rødt og hvidt” (vers 3).

Digtets mismodige spørgen besvares af lærken

Digtet falder i to afsnit, der indledes med henholdsvis første og fjerde vers, hvor digteren ud fra tidens mismod spørger, hvad der overhovedet er at synge og drømme om.

Forårets fugl lærken svarer ved at bebude en ny tids komme, hvor det er glæden, der vil ”kranse den danske jord”. Magtgrebet er glippet, duen er sluppet ud af den tyske ørns klo.

Hostrups styrke er at udtrykke sig enkelt og klart

Både som foredragsholder og digter var det Hostrups styrke at kunne udtrykke sig enkelt, klart og ukunstlet, uden at indholdet mistede tyngde. Selv regnede han Lærken for et af sine bedste digte. Det er medtaget i Sange og digte fra tredive år fra 1872.

Hvad synger du om så højt i det blå

1. Hvad synger du om
så højt i det blå?
hvem gælder din vise?
vil sneen du prise
og visne strå?
har solen dig kaldet?
den skinner så kold,
og skoven er skaldet
og marken gold.

2. "Jeg stiger så højt,
jeg skuer så vidt,
jeg ser, at den kommer,
den liflige sommer,
med snare skridt.
Alt hører jeg vågne
den rislende bæk,
det døde og dovne
da flyr med skræk.

3. Jeg skuer så langt,
jeg synger så frit
om tågen, der lettes,
om engen, der spættes
med rødt og hvidt,
om snekken, der danser,
om sæden, der gror,
om glæden, der kranser
den danske jord."

4. Hvad drømmer du om
så højt i det blå?
Mon glæden kan trives,
hvor ørnene rives
om fugle små?
kan marken os trøste
og bugnende træ'r,
når fjender skal høste
det guld, de bær'?

5. "Jeg stiger så højt,
jeg skuer så vidt,
bag tågen deromme
jeg øjner det komme
med snare skridt;
alt hører jeg vågne,
hvad slumred så fast,
det døde og dovne,
da flyr i hast.

6. Jeg stiger så højt,
jeg skuer med lyst,
at fædrenes minde
sit tempel skal finde
i barnets bryst,
at sagnet i hytte
får vinger igen,
og drenge, der lytte,
går ud som mænd.

7. Jeg skuer så langt,
jeg synger så fro
om vælden, der glipper,
om duen, der slipper
af ørnens klo,
om freden, der kommer
med stordåd og sang,
om sol og skærsommer
i Danevang."

Ordforklaring

7.3 vælden: magten (jf. i al sin magt og vælde)

Jørgen Petersen har skrevet den populære melodi

Skønt prominente komponister som Barnekow, Laub og Carl Nielsen har skrevet melodier til Hostrups digt, blev det den i dag ret ukendte musiklærer Jørgen Petersens melodi fra 1875, der overlevede.

Tekstens skildring af håbet formidles i melodien

Håbet og drømmene fra digtet lever videre i melodien. Allerede det indledende opadgående store sekstspring – der i slutlinjen udvides til et septimspring – sætter en jublende stemning an, som bibeholdes melodien igennem. Det understøttes dels gennem 6/8-taktens dansende karakter og dels af den punkterede ottendedelsfigur, der indleder alle melodiens takter med undtagelse af takt 5 og 9. Det giver melodien et flow, der yderligere understreges af den forholdsvis enkle harmonik (tiden taget i betragtning). Fx fraviges grundtonearten Es-dur ikke i de to første takter, og der moduleres ikke til andre tonearter på noget tidspunkt.