Djurhuus var Færøernes største poetiske begavelse
Digtet Um eg kundi kvøðið (Hvis jeg kunne synge) kom på tryk i et færøsk juletidsskrift i 1904. I august samme år var digteren blevet gift med en færøsk lærerinde, den smukke og statelige Anna Christiansen. Jens Henrik Oliver (kaldet Janus) Djurhuus (1881-1948) var vel Færøernes største poetiske begavelse i det 20. århundrede.
Digtningen dyrkede nationen, skønheden og sproget
Tematisk omfatter Djurhuus’ digtning bl.a. erotik, færøske nationale ambitioner, ensomhed og eksistentiel hjemløshed. Han var romantisk skønhedsdyrker og til en vis grad symbolist. Djurhuus var en tvivler, men på ét punkt tvivlede han ikke: Han elskede det færøske sprog og troede fast på, at det ville overleve. Som menneske var han i øvrigt farverig og karismatisk, til tider også sarkastisk og vittig, og rundt om hans person opstod et utal af historier og anekdoter.
Djurhuus var en splittet sjæl
På mange måder var Djurhuus en splittet sjæl, og ud over at han og hans hustru i en periode levede adskilt, Djurhuus i København og hans kone på Færøerne, var ægteskabet præget ikke bare af længsel og forelskelse, men også af disharmoni og konflikter. Ægteskabet endte med skilsmisse i 1929.
Teksten handler om kærligheden i et konfliktfyldt forhold
Digtet Hvis jeg kunne synge bærer præg af denne baggrund og genspejler dualiteten i hans personlighed og digtning. Anskuet på én måde er det en subtil tekst om et konfliktfyldt forhold. Digtets to poler er sommer og blomster, vinter og snedriver.
Digteren udtrykker et ønske om at græde
Digteren udtrykker ønsket om at græde, så sneen smelter, kærlighedens blomster springer ud, og en ny sommer opstår. Men ønsket er ikke formet som noget reelt, men, som ordet “hvis” viser, som en mulighed eller noget konjunktivisk. Anskuet på en anden måde er digtet en øm kærlighedserklæring, og som en sådan opfattes det vel af de fleste læsere eller tilhørere.
Digtets fjerde vers indgår ikke i sangen. Det siger direkte oversat “Græde frem de blomster, forsvundne under sneen, elskede, de dufter, de nærede hjerteblod”.