I kvæld blev der banket på helvedes port

Baggrund Bibelhistorie

Grundtvig kombinerer i denne tekst sit kristne helhedssyn med det mere folkelige. Inspirationen til det malende sprog og voldsomme billeder kom fra den tidlige engelske digter Kædmon. Teksten har siden inspireret Joakim Skovgaard til malerierne, der smykker Viborg Domkirke.

Grundtvig var inspireret af tidlig engelsk digtning

Grundtvig var allerede som ung optaget af den tidligste engelske digtning, som han mente var påvirket af dansk gennem angelsakserne, der fra det sydlige Danmark havde bosat sig i England. Han var bl.a. interesseret i tiden ”da Christendommen … var almindelig udbredt og dog en Tid, da man endnu huskede paa de gamle Sagn”.

Inspirationen fra Kædmon gjorde sproget malende

Under studier i England 1828-30 fandt Grundtvig et håndskrift af Kædmon (død 680) på Oxfords hovedbibliotek Bodleian Libary. Kædmon skrev efter en åbenbaring store digte på oldengelsk om de bibelske historier, bl.a. et digt på 729 linjer Christ and Satan. Herfra tog Grundtvig idé til digtet med det kraftige, malende sprog. Det har også inspireret Joakim Skovgaard til malerierne i Viborg Domkirke. Teksten er udgivet i Sang-Værk til den danske Kirke 1837. Digtet er ”pragtfuldt til oplæsning, mindre egnet til menighedssalme”, mente Grundtvigforskeren Kr. Tårup.

Nordisk mytologi blandes med evangeliet

Grundtvig kan her udtrykke sit folkelige og kristne helhedssyn. I digtet (som hos Kædmon) kombineres den nordiske helt og evangeliets frelser i det voldsomme drama med Jesus i dødsriget før påskemorgen.

I kvæld blev der banket på helvedes port


1. I kvæld blev der banket på Helvedes port,
så dundrer den rullende torden,
herolden var stærk og hans budskab fuldstort,
thi lyttede alt under jorden.

2. "Fra Himlen jeg melder nu Helvedes kryb:
Fra jorden nedstiger en kæmpe,
han springer i gry over svælgende dyb,
for gråd selv i Helved at dæmpe.

3. Han vandrer på gløder som jomfru på gulv,
han tramper på øgler og drager,
hugormen han knuser, og Helvedes ulv
han binder, mens afgrunden brager."

4. På albu sig rejste hver fange så brat,
det kunne ej djævle afværge,
som storme de hyled i bælgmørke nat,
og fnøs som ildsprudende bjerge.

5. På albu sig rejste hver fange så brat,
ej før blev i Helvede lyttet,
de lured om dag, og de lured om nat,
de ænsed ej ilddrage-spyttet.

6. Og tredjedagen, da Hel-hanen gol,
og genfærd kom alle tilbage,
da skinned i Helvede Himmerigs sol,
i drømme slet ingen så mage.

7. Som skyerne hvide med stjernehob bleg
gik englene foran den bolde,
og brat som en sol han fra dybet opsteg
med guldrøde skyer til skjolde.

8. I Helvede skinned Guds herligheds glans,
guldfarved de djævle kulsorte,
men murene revned for stråler i glans,
af hængsel fløj Helvedes porte.

9. Sig rejste de fanger nu alle på stand,
men dog for kun dybt at nedknæle.
"Velkommen, velsignet, vor frelsermand!"
det lød fra utallige sjæle.

10. Nu "Adam, hvor er du?" blev hørt med en røst
som lærkens en pinsedagsmorgen;
da fødtes i Helved den evige trøst,
sin Hel-sot fik menneskesorgen!

11. Da Eva tog ordet, gik Frelseren nær
og sagde: "Min Søn og min Herre!
Jeg ene det voldte, at vi ligger her,
for jeg lod mig dåre, desværre!

12. Den slange, som krymper i flammer sig nu,
sig bugted om kløgt-træets grene,
den glimred som guld, og den skød mig i hu:
Vi rådte for verden alene!

13. I råde for Himmel, I råde for jord,
så hvisled den smigrende stemme;
da blege og blå vi til Helvede fór,
langt andet vi fik at fornemme!

14. Men er du den sæd, mig blev lovet til bod,
undfanget og født af en kvinde,
da falder ej moder omsonst dig til fod,
forlades ej grusomt herinde."

15. Fra soløjne milde to tårer nu faldt,
og underfuldt var det at skue,
med dejlige farver i krone-gestalt
sig danned om Eva en bue.

16. Så kyssed sin moder Guds herligheds glans
til under for alle de døde,
og op stod, som dronning, med regnbuekrans
skøn Eva, som angred sin brøde.

17. Titusinde mile end dybere ned
sank djævle, da Eva sig hæved,
de turde ej hyle, i læbe sig bed
og sitred, så jorderig bæved.

18. Fra Helvede steg nu den Herre så bold,
ham fulgte så fager en skare,
som solen på skyer han sattes på skjold,
profeterne alle ham bare.

19. Triumf blev der nu, hvor kun gråd hørtes før,
kun Død sad i Helved bedrøvet,
keruben oplod den forseglede dør,
skjoldvagten sig kasted i støvet.

20. Så herlig opstod på den tredje dag
vor frelser, uskyldig korsfæstet;
thi er det på jord nu en salighedssag:
Guds Søn haver Helvede gæstet!

Sangen handler om Kristus’ sejr over det onde

Grundtvig har i et næsten middelalderligt billedsprog fortalt en historie, han syntes manglede i kirkens forkyndelse: Kristus der ved sin nedfart til dødsriget sejrer over det onde (djævelen) – livets triumf over døden. Fangerne i dødsriget har længe ventet på en befrier, en messias, og efter korsfæstelsen, hvor Jesus med sin død deler vilkår med alle levende og døde, kommer han som deres frelser. Han mødes af Eva, den blide kvinde, som påtager sig skylden for, at mennesket blev dødeligt, og der sker en forsoning. Guds søn har frelst mennesket fra døden.

Grundtvig ”er næppe nogensinde nået højere i poesi”, skriver Uffe Hansen om denne salme i Grundtvigs Salmedigtning bind I.

Ordforklaringer

1.1   i kvæld: aftenen før påskemorgen

2.1   jeg: herolden (en engel) fortæller om Jesus

4.1   hver fange: dødsrigets fanger

6.1   tredje-dagen: påskemorgen, Hel-hanen: hane der galer i helvede

7.2   den bolde: den tapre (Jesus)

7.4   skjolde: helten Jesus sejrer og bæres på skjolde

10.1 Adam, hvor er du: sådan kaldte Gud på Adam efter syndefaldet

10.4 helsot: dødbringende sygdom (som her rammer sorgen)

12.2 kløgttræ: kundskabens træ i paradisets have

12.3 skød mig i hu: bildte mig ind

12.4 rådte for: herskede over

14.1 den sæd … bod: den efterkommer som skal knuse slangens hoved (1 Mos 3,15)

16.1 Guds herligheds glans: Jesus

16.2 under: forundring

16.3 regnbuekrans: regnbuen er bekræftelsen på pagten mellem himmel og jord 

Laubs melodi udfordrer fællessangen, men der findes en løsning

Thomas Laubs melodi fra 1922 gør både tonaliteten (kirketoneart) og store intervalspring – fx nedadrettede kvinter – at den er vanskelig at synge som fællessang. I melodibogen til 17. udgave blev det angivet at verset synges af en forsanger, gentagelsen af fjerdelinjen som omkvæd af alle.

Fakta om I kvæld blev der banket på helvedes port

Nr. 565 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1837

Melodi: Thomas Laub, 1920

Artiklen er skrevet af Egon Rasmussen, melodibeskrivelse af Karen Bjerre

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere