I mit grænseland

Baggrund Frihed og fællesskab

I forbindelse med grundlovsmødet på Himmelbjerget 2016 blev Lars Lilholt bedt om at skrive en højskolesang om grænser. Den politiske baggrund var flygtningekrisen i 2015 med motorvejsflygtninge og politiske krav om grænsekontrol. I sangen er grænselandet stedet, hvor du og jeg kan mødes og ændre på tingenes tilstand. Nikolaj Busk fra Dreamers’ Circus har skrevet melodien, der bygger på en klassisk sangtradition.

Sangen er skrevet til et grundlovsmøde på Himmelbjerget

”Hvis du går over mine grænser skal du vide, at du tumler ind i mit private rum.”

1. linie i I mit grænseland

Det er ikke et statement i den #meetoo-kampagne, der eksploderede i Hollywood i efteråret 2017. Det er første strofe fra den sang om grænser, Lars Lilholt på bestilling skrev til grundlovsmødet på Himmelbjerget den 5. juni 2016.

Sangens bagtæppe er flygtningekrisen i 2015

Den umiddelbare historiske baggrund var motorvejsflygtninge, Angela Merkels klare melding: ”Wir schaffen das” og det politiske krav om grænsebomme ved Danmarks grænser. I hele Europa lukkede landene i 2016 et efter et deres grænser.

Lars Lilholt. Foto: Frank Rosgaard

Dem der hører til, og dem der ikke gør

Verdens historie rummer én konflikt over dem alle, der kan udtrykkes som et forhold mellem dem og os: Dem der hører til, og dem der ikke gør.

Lars Lilholt sagde ja til at skrive en højskolesang om grænser. Undervejs fortrød han sit løfte. Han sad fast i den dem og os-fortælling, der er blevet båret frem over alt. Han opdagede, at dem og os-tilgangen bragte ham ud i holdninger og konsekvenser, han ikke kunne stå inde for. Den skaber konflikter, er fordommenes holdeplads og fritager os for et personligt ansvar. Dem og os fører til grænsebomme, kontrol og mistillid.

Lars Lilholt fandt på "hjertebom"

Lilholt baksede med sproget og fandt på ordet ”hjertebom”.

Hjertebom er ligesom ”dumsmart” et ord, vi straks forstår. Ord kan rumme en masse fortællinger, der aktiveres, straks vi hører dem. Det er poesiens væsen.

I mit grænseland

1. Hvis du går over mine grænser skal du vide
at du tumler ind i mit private rum
hvis jeg ikke får dig gjort det klart i tide
vil du støde mod min hjertebom
men min grænse den kan åbnes eller flyttes
hvis du ser mig og min uro og du kan
acceptere at min åbenhed beskyttes
kan vi mødes i mit grænseland

2. og når jeg hæver bommen prøver jeg at sige
kom og mød mig på det sted jeg hører til
her hos mig der fødes mand og kvinde lige
du må tro på hvilken gud du vil
jeg blir usikker og bange og jeg tvivler
når jeg flytter mig og åbner det jeg kan
når de grænseløse fire vinde hvirvler
støvet op midt i mit grænseland

3. og som historie og sprog og relationer
integrerer mennesker der kom og gik
så er evnen til at lytte og forundres
nok det allersmukkeste jeg fik
ser du ærligheden selv kan aldrig tie
prøv og lyt og vær så tydelig du kan
og det rådvildheden prøver på at sige
er en frihed i mit grænseland

4. jeg tror og håber ikke hjertebommen binder
for jeg låner håb fra åbenheden selv
og fra tilliden der meget let forsvinder
når jeg lukker døren med et smæld
men min grænse den kan åbnes eller flyttes
hvis du ser mig og min uro og du kan
acceptere at min åbenhed beskyttes
kan vi mødes i mit grænseland

Et du og et jeg mødes altid i grænselandet

Grænselandet er stedet, hvor vi mødes og kan ændre noget. Grænser kan flyttes, men jo ikke nødvendigvis. Vi har lov at insistere - sige her til og ikke længere. Der er jo grænser.

Lars Lilholt vedkender sig sin frygt og usikkerhed. Han besinder sig på, hvad det er væsentligt, og sætter sine grænser. Blandt det væsentlige finder han begreber som tillid, åbenhed, håb og ikke mindst evnen til at forundres over det nye, man møder.

”Bare nu ikke hjertebommen binder,” skriver han i fjerde vers. Men skulle det ske, så er der jo hjælp at hente. Et du og et jeg mødes altid i grænselandet. Tror man på tillid og åbenhed, er mødet ikke ensidigt, men gensidigt. Ellers er der jo ikke tale om et møde. Man ikke alene. Der er netop både et jeg og et du.

Nikolaj Busk har komponeret melodien

Nikolaj Busk, der har skrevet melodien, er musiker og komponist. Sammen med gruppen Dreamers' Circus har han modtaget en række priser og spillet koncerter over det meste af verden.

Lilholts tekst muliggør en meget enkel metrik. Nikolaj Busk kvitterer rytmisk med en lige så enkel struktur.

Melodien bygger på en klassisk sangtradition

Harmonisk bygges på en klassisk sangtradition, hvor melodien udvikler sig i en aaba-form med gentagelser af melodiske strofer, der med helt enkle midler formår at overraske og gøre melodien til sin egen.

Især kan man bemærke frasen, der følger teksten i 1. og 4. vers på ”acceptere at min åbenhed beskyttes” (takt 12-14). Frasen slutter med et opadgående septimspring, der kalder på en bevægelse, hvor man beskytter sit hjerte med hænderne, bøjer hovedet let nedad og viser sin sårbarhed frem.

Melodiens afslutning forbavser, men bringer os elegant tilbage til den rette toneart.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester)

Stream akkompagnementerne.

God fornøjelse!