Sangen er skrevet til Brandbjerg Højskole
Jeg drømmer så tit om et sted blev skabt i anledning af Brandbjerg Højskoles 50-års jubilæum i 2000. Sangen blev offentliggjort i skolens elevforeningsblad, Brandstifteren, i maj 2001.
Hanne Kirk har rødder i de frie skoler
Tekstforfatteren Hanne Kirk har som datter af Tom Kirk, der stiftede højskolen i Thy, solide rødder i den frie skoleverden. Da hun skrev sangen, var hun dramalærer på Brandbjerg Højskole og i dag underviser hun i drama og fortælling på Den frie Lærerskole i Ollerup. Sangen, som er Hanne Kirks første og eneste i højskolesangbogen, handler dog lige så meget om menneskelivet som om højskolelivet. Om det almene og universelle. Om fællesskab, fred og medmenneskelighed over for magten og afmagten. Og om kompleksiteten i verden.
Livet skal leves i virkeligheden
Dagen er både vild og mild, gråd og kåd, som det hedder i slutlinjerne af de fire vers. Lige meget, hvad man beslutter, at verden er, bliver man ifølge Hanne Kirk slået af, at livet også er det modsatte. På Hanne Kirks utopiske sted er der tryghed, frihed og trøst. Men omkvædet slår fast at det er i virkeligheden, hvor det levende får mindre plads, at livet skal leves.
Der er kristne koder mellem linjerne
Sangen har ikke blot utopiske vinger, men også kristen kode mellem linjerne, især i fjerde vers, hvor længslerne rettes mod ”urtiders morgen, hvor livstræet stod”. Livstræet stod som bekendt i paradisets have, men folk med hang til den nordiske mytologi kan også vælge at tolke det som verdenstræet Ask Yggdrasil.
Brandbjerg Højskole
Sangen er skrevet som fællessang
Jeg drømmer så tit om et sted er skrevet som fællessang og holder sig til et klassisk metrisk formsprog, der gør den nem at synge. Rimene er ligeledes traditionelle, aabbccdd. Dog lader Hanne Kirk elegant slutlinjerne i omkvædet rime parvis.
Hanne Kirk siger, at sangen er skrevet med afsæt i livet i Brandbjerg Højskoles andegård. Det er dog en andegård, som ligner realiteterne i hele menneskelivet.
Melodien bruger det musikalske alfabet
Jakob Bonderup og Christian Rudbeck har begået en melodi, hvor det musikalske alfabet virkelig bliver brugt i de hurtige modulationer fra a-mol til d-mol og videre til g-mol, vel at mærke uden at det lyder kunstigt eller fortænkt!
Selv om melodien er noteret som 3/4 kan takterne kædes parvis sammen i en vuggende trioliseret totakts fornemmelse, som effektfuldt brydes ved overgangen til de sidste otte takters ”omkvæd”, som velgørende springer til A-dur inden slutningens E-dur leder tilbage til a-mol igen.