Grundtvig gjorde folkeoplysningen til et levende begreb
Folkeoplysning er et levende begreb i Danmark, først og fremmest takket være Grundtvig. Som ungt menneske mødte han på Aarhus Katedralskole det etablerede undervisningssystem, og det gav ham en livslang lede ved, hvad han foragteligt kaldte ”drengevidenskabelighed”.
Det levende ord står centralt i Grundtvigs tanker om undervisning
I sin manddom brugte han en stor del af sin enorme energi til at fremme sine ideer om skole og opdragelse. Det vigtigste element i undervisningen skulle være den mundtlige fortælling og ikke mindst sang. Grundtvigs kongstanke var, at ”det levende ord” skulle have lov at virke – ”bogstaven ihjelslår, men ånden levendegør!”
De bibelske historier skulle være lettilgængelige for børnene
I overensstemmelse hermed udgav han i 1829 en samling Krønikerim til levende Skolebrug, som udkom i en ny og forøget udgave i 1842, hvor denne sang er med. Grundtvig genfortæller i jævne vendinger indholdet af en række bibelske historier, så de bliver umiddelbart tilgængelige for børnene, og de husker dem. Det gælder her, som for hele Grundtvigs kolossale produktion, at det ikke er kunst for kunstens skyld, men i egentligste forstand brugspoesi (jf. Kong Farao var en ugudelig krop).
