Harald Bergstedt var medlem af nazistpartiet
I 1963 kunne man igen spille Jeg ved en lærkerede og andre af Harald Bergstedts sange i radioen, og samme år bragte man en tv-udsendelse om Bergstedts digte – dog kun med tekster fra før 1940.
Fra 1945 og cirka 20 år frem havde Bergstedt været bortcensureret fra medierne, fordi han fra 1942 var medlem af nazistpartiet samt en flittig skribent på Fædrelandet, hvor hans sidste artikel blev en hyldestkronik til Adolf Hitler. Bergstedt blev efter krigen idømt to års fængsel og fem års fortabelse af almen tillid for landsskadelig virksomhed.
En børnelitterær klassiker
Jeg ved en lærkerede er fra 1921 og blev trykt i 1932 i samlingen Børnesange. Hvad man end måtte mene om Bergstedt, turde det være tydeligt for enhver, at det i hvert fald ikke er denne børnelitterære klassiker, der er problemet.
I den findes ingen af voksenverdenens destruktive skyggesider; der findes omtrent det modsatte. Et barn der med tilbageholdt åndedræt står som iagttager af noget fint og skrøbeligt: de dunede unger i lærkereden med forældrene der kredser betryggende tæt omkring.
Barnet værner om situationen
Barnet værner om situationen. Det, der kan ødelægge uskylden, holdes væk, hvilket både beskytter ungerne og giver barnet mulighed for at holde oplevelsen for sig selv. Ikke blot som iagttager, men som en del af naturoplevelsen gennem sin samhørighed med de gamle lærker: ”jeg tænker nok de mærker, jeg gør dem ingenting”.