Julen har bragt velsignet bud

Baggrund Året

Ligesom Ingemanns berømte morgensange, er Julen har bragt velsignet bud skrevet til børn. Digtet bestod oprindeligt af seks vers, der trinvist forklarer julens budskab. Weyse slog de seks vers sammen til tre, da han komponerede melodien til Ingemanns digt med det bevidst barnlige og symbolske billedsprog.

Digtet er skrevet på opfordring af Ingemanns ven

Digtet er skrevet kort før jul 1839 på opfordring fra Ingemanns gode ven, præsten J. F. Fenger i Lynge:

”Jeg kan ikke bare mig for at bede Dem om en lille julevise eller julesang for børn af samme slags som morgensangene”.

J.F. Fenger

Få dage efter sendte Ingemann sin sang til Lynge præstegård. Året efter blev den trykt i Nordisk Tidsskrift for christelig Theologi under titlen Børnenes Julesang.

Ingemanns forståelse af julens budskab

Digtet er oprindelig skrevet i seks ﬁrelinjede vers. Læst på denne måde giver sangen seks forklaringer på, hvad julen betyder:

Englenes budskab julenat
Juletræet som billede på livets træ i Edens have
Glæden for både rig og fattig over Jesu fødsel, der betyder, at
vejen til Edens have er fundet, og
at denne er åbnet igen for mennesker, fordi
Guds rige fra nu af er ”midt iblandt os” (jf. Luk 17,21)

Paradismyten og juleevangeliet

Ingemann opbygger på den måde trinvis sin forståelse af julens budskab i de seks vers. For ham er der en nøje sammenhæng mellem paradismyten fra skabelsesberetningen og juleevangeliet. Ved at sammenligne livets træ i Edens have med juletræet giver digteren udtryk for, at englesangens budskab er gået i opfyldelse, sådan som det lyder i oversættelsen fra 1992: ”Ære være Gud i det højeste og på jorden”.

undefined

B.S. Ingemann

Himmel og jord mødes i julens budskab

I tidligere oversættelser er ”og på jorden” knyttet sammen med ordet ”fred”, men den nye oversættelse er helt i overensstemmelse med Ingemanns synspunkt, at himmel og jord netop mødes i julens budskab.

Julen har bragt velsignet bud

1. Julen har bragt velsignet bud,
nu glædes gamle og unge.
Hvad englene sang i verden ud,
nu alle små børn skal sjunge.
Grenen fra livets træ står skønt
med lys som fugle på kviste;
det barn, som sig glæder fromt og kønt,
skal aldrig den glæde miste.

2. Glæden er jordens gæst i dag
med Himmel-kongen, den lille.
Du fattige spurv, flyv ned fra tag
med duen til julegilde!
Dans, lille barn, på moders skød!
En dejlig dag er oprunden:
I dag blev vor kære frelser fød
og Paradis-vejen funden.

3. Frelseren selv var barn som vi,
i dag han lå i sin vugge.
Den have, Guds engle flyve i,
vil Jesus for os oplukke.
Himmerigs konge blandt os bor,
han juleglæden os bringer;
han favner hver barnesjæl på jord
og lover os englevinger.11

Måske for letsindig til salmebogen

Der har været tvivl om hvorvidt sangen hørte til i salmebogen. Nogle kritikere har fundet, at sangen mangler alvor og blot giver udtryk for en hyggestemning, og at teksten letsindigt ”lover os englevinger”, hvad der ikke er belæg for i Bibelen. En vurdering af det afhænger dog af, hvordan man opfatter Ingemanns bevidst barnlige, symbolske billedsprog og i det hele taget kunstens forhold til budskabet.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til Højskolesangbogen for børn. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester)

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Weyse til tjeneste

Melodien er af C. E. F. Weyse. Den er komponeret i 1841, året før han døde. Da han ﬁre år tidligere havde komponeret melodierne til Ingemanns morgensange, skrev han til digteren:

”… jeg fandt, at De havde været særdeles heldig i at udtrykke den Barnet særegne Inderlighed og ukunstlede Hjertelighed. Skulle De altsaa fremdeles digte ﬂere Sange af den Art … da staar Undertegnede atter til Tjeneste”.

C.E.F. Weyse

Det ﬁk han lejlighed til både i aftensangene og i dette tilfælde. Det er Weyses valg at slå de seks vers sammen til tre.