Juletræet med sin pynt

Baggrund Året
Juletræet med sin pynt

Højskolesangbogen bringer julesalmerne side om side med de mere folkelige julesange. I denne klassiker inviteres vi med ind i stuen, hvor juletræet pyntes, der dufter af hjemmebag og man mærker den fortryllende julestemning. Teksten af skrevet af forfatter og billedkunstner Mogens Lorentzen, og melodien af Egil Harder, der også står bag melodien til Den blå anemone.

Julens sange er skrevet i byen

Mens de store folkelige vintersange fortæller om naturen og det landboliv, der svandt ind i løbet af det 20. århundrede, er julens sange skrevet i byen. De foregår i borgerskabets stuer, hvorfra vi hører om juletræer med glaspynt, gaver og kræmmerhuse med godter i – jul på tysk maner, som det vandt indpas i første halvdel af 1800-tallet. Drømmen om familiejulen kender vi indgående fra Peter Fabers Højt fra træets grønne top og Sikken voldsom trængsel og alarm, fra H.C. Andersens fortællinger om Grantræet og Den lille pige med svovlstikkerne, fra digtbogen Peters Jul – og mange år senere møder vi den igen i Mogens Lorentzens evergreen Juletræet med sin pynt.

Trods historiens gang er julen den samme - tryg og velkendt

Det er de samme traditioner, der genoplives hvert år. Derfor er det heller ikke til at høre, at der er 100 år, en Grundlov og en verdenskrig mellem Peter Fabers julesange og Juletræet med sin pynt. Ej heller, at sangen er skrevet på vej ind i 2. verdenskrig. Julen er den samme – tryg, velkendt og urokkelig.

Juletræet med sin pynt

1. Juletræet med sin pynt
venter på, vi får begyndt.
Aldrig har det vær’t så grønt,
aldrig har det vær’t så kønt.
Og fra selve himlen gled
vist den store stjerne ned.

2. Hjerter klippet med en saks
af den fingernemme slags,
kræmmerhus med krøllet hank,
som så let får en skavank,
kurve, kugler, fugle, flag,
op og ned og for og bag.

3 Når de mange fine ting
hænger roligt rundt omkring,
og når alle lys er tændt,
og her lugter brunt og brændt,
er det som en sommerdag
der, hvor træet kommer fra.

4. Alle vegne ud og ind
glimrer edderkoppespind,
mon der ikke bor en spurv
her i denne lille kurv?
Kræmmerhus med nødder i
er grangiv’lig kogleri.

5. Juletræet på besøg
hilser os fra eg og bøg
med besked derude fra,
at det lysner dag for dag,
og at solen fra sit skjul
ønsker os en glæd’lig jul.

Mogens Lorentzen valgte kunsten som levevej

Mogens Lorentzen blev født ind i det københavnske højborgerskab som søn af en professor i medicin og på mødrene side ud af Lumbye-familien. Hans oldefar var således den store underholdningskomponist bag Champagnegaloppen, H.C. Lumbye. Lorentzen flirtede kortvarigt med medicinstudierne, men valgte kunsten og søgte efter et par år ind på Kunstakademiet. Han markerede sig som moderne kunstner og blev fast medarbejder ved det toneangivende kunsttidsskrift Klingen.

Forfatteren udforskede dagligdagen og hverdagssproget

Siden forlod Lorentzen dog ungdommens ekspressionisme og blev mere fortællende, rund og humoristisk i sin stil, både i maleri og ord. Det var også sådan, han primært blev kendt i sin samtid. Som forfatter blev hans korte tekster og sange populære, blandt andet den herlige ABC-vise, der blev sunget af Liva Weel i den første af Poul Henningsens revyopsætninger, Paa Ho'det i 1929. Ligesom Poul Henningsen udforskede Lorentzen dagligdagen og hverdagssproget litterært, som udtrykt i det underspillede bud på en nationalsang, Mor Danmark fra 1937.

Julesangen tager os med ind i stuerne og juleforberedelserne

Juletræet med sin pynt tager os helt ind i byhjemmet, hvor træet er kommet på besøg ude fra skoven. Lorentzens fine allitterationer og finurlige ordspil er grangiv’ligt kogleri, altså rent trylleri, for øjne og øre. Hjerter klippes sirligt ud, og der bages i køkkenet, mens naturen titter frem mellem træets grene. Stjernen er vist nok gledet ned fra himlen, men ellers fylder den religiøse side af højtiden ikke meget. Julen er en fest i familiens skød midt i årets mørkeste tid.

Højskolesangbogen bringer de folkelige julesange i spil

Med den 19. udgave er julens folkelige sange for første gang med i Højskolesangbogen side om side med julesalmerne – ligesom vi ved juletid også blander både det folkelige og det kirkelige.

Egil Harder står bag to af vores mest afholdte melodier

Lorentzens ord komplementeres af Egil Harders fine melodi, der ligesom teksten har en snært af nostalgi over sig uden at blive sentimental. Norskfødte Harder skrev en række suiter og romancer, men huskes i dag for to melodier, begge skrevet i krigsårene og begge med fast plads i danskernes sanghjerter. Den ene er til Juletræet med sin pynt, den anden er melodien til Kaj Munks digt Den blå anemone, skrevet i befrielsesforåret 1945.

Fakta om Juletræet med sin pynt

Nr. 259 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Mogens Lorentzen, 1939

Melodi: Egil Harder, 1940

Artiklen er skrevet af Rasmus Bro Henriksen

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Liste over alle sangene
Vis flere