Sangen har en indviklet historie Sangen er oprindelig tysk og har en lidt indviklet historie.
Christian Adolph Overbeck var studerende, da han skrev sangen i 1775. Året efter blev han jurist i sin fødeby Lübeck, siden dommer og til sidst borgmester.
Teksten er blevet revideret flere gange Han fik sangen udgivet i Vossischen Musenalmanch für das Jahr 1776 under titlen Fritzchen an der Mai , senere ændret til Sennsucht nach der Frühlinge (Længsel efter foråret ). Både Overbeck og andre rettede siden flere gange i teksten.
Daniel Jäger gjorde snevinteren til en positiv oplevelse Den lille Fritz keder sig om vinteren, da han ikke kan gå ud, men må læse lektier under sin strenge mors opsyn, og han vrisser ad sin lillesøster, som også keder sig og jamrer højlydt. Sådan kan pæne drenge ikke opføre sig, lød kritikken af teksten.
Den danske oversættelse er fra en udgivelse med Mozarts (nu enerådende) melodi, og versionen skyldes formentlig Daniel Jäger, der arbejdede tæt sammen med Mozart om tekster. Daniel Jäger skrev moren ud af Overbecks tekst og gjorde snevinteren til en positiv oplevelse, hvorimod tøbruddet med sjap og søle er ulideligt.
Wolfgang Amadeus Mozart
Den danske oversætter fravalgte den jamrende lillesøster De fleste tyske udgaver af sangen har fem vers, men den danske oversættelse har kun fire. Oversætteren fravalgte også den jamrende lillesøster ved at udelade det tredje tyske vers – en fornuftig beslutning, når moren allerede er skåret væk. Afsenderen af budskabet ”længsel efter maj” er nu lidt uklar: i første vers ”jeg”, i tredje og fjerde vers et neutralt ”vi”.
Opbygningen af teksten er derefter:
Første vers: Jeg længes efter maj!