Kringsatt av fiender

Baggrund Frihed og fællesskab

Nordahl Grieg skrev digtet Til ungdommen som en reaktion på den voksende fascisme og nazisme i 1936. Sangen har været meget brugt til fællessang, og efter terrorangrebene i Oslo og på Utøya i 2011 fik den igen en særlig betydning. Melodien er skrevet af den danske komponist Otto Mortensen.

Nordahl Grieg var tidens store digter for ungdommen

Den norske forfatter, journalist og krigskorrespondent Nordahl Grieg kom under 2. Verdenskrig og i årene derefter til at stå som tidens store digter for ungdommen i Norden.

Digtet blev under titlen Til ungdommen skrevet til modtagelsesfesten for nye studenter 2. september 1936 i Det Norske Studentersamfund og trykt første gang i tidsskriftet Veien frem, som Nordahl Grieg udgav i 1936-37. Det havde her 14 firelinjede vers, som i dag slås sammen to og to.

Digtet er skrevet op imod fascismen og nazismen

Digtet er skrevet op imod den voksende fascisme og nazisme. I Italien og Tyskland regerede Mussolini og Hitler, og i flere europæiske lande var der fascistiske strømninger. I Norge var tendensen dog beskedent repræsenteret ved den senere landsforræder Vidkun Quislings parti Nasjonal Samling.

Griegs livsholdning var pacifismen

Man antager, at Francos fascistiske opstand mod Spaniens demokratiske regering 18. juli 1936 har været den aktuelle inspirationskilde, og digtet kan ses som udtryk for, at Griegs livsholdning på det tidspunkt var pacifismen.

Ånd var ikke nok i kampen mod ondskaben

Efter erfaringerne som krigskorrespondent under den spanske borgerkrig 1936-1939 blev Grieg klar over, at man måtte kæmpe aktivt mod ondskaben – ånd var ikke nok. Og da Norge blev besat af tyskerne 9. april 1940, meldte han sig straks til de norske styrker. Fra Nordnorge kom han med skib til England, hvor han blev uddannet som officer. Den 2. december 1943 kom han som krigskorrespondent med et britisk bombefly på togt til Berlin og omkom, da flyet blev skudt ned.

Kringsatt av fiender

1. Kringsatt av fiender,
gå inn i din tid!
Under en blodig storm -
vi dig til strid!
Kanske du spør i angst,
udekket, åpen:
hvad skal jeg kjempe med,
hvad er mitt våpen?

2. Her er dit vern mot vold,
her er dit sverd:
troen på livet vårt,
menneskets verd.
For all vår fremtids skyld,
søk det og dyrk det,
dø om du må - men:
øk det og styrk det!

3. Stilt går granatenes
glidende bånd.
Stans deres drift mot død,
stans dem med ånd!
Krig er forakt for liv.
Fred er å skape.
Kast dine krefter inn:
døden skal tape!

4. Elsk og berik med drøm
alt stort, som var,
Gå mot det ukjente,
fravrist det svar.
Ubygde kraftverker,
ukjente stjerner -
skap dem, med skånet livs
dristige hjerner.

5. Edelt er mennesket,
jorden er rik!
Finnes her nød og sult,
skyldes det svik.
Knus det! I livets navn
skal urett falle.
Solskinn og brød og ånd
eies av alle.

6. Da synker våpnene
maktesløst ned.
Skaper vi menneskeverd
skaper vi fred.
Den, som med høire arm
bærer en byrde,
dyr og umistelig,
kan ikke myrde.

7. Dette er løftet vårt
fra bror til bror:
vi vil bli gode mot
menskenes jord.
Vi vil ta vare på
skjønnheten, varmen -
som om vi bar et barn
varsomt på armen!

Sangen fik igen betydning efter terrorangrebene i Oslo og på Utøya

Sangen har været meget brugt til fællessang og fik en særlig betydning ved gudstjenester, demonstrationer og ceremonier efter terrorangrebene i Oslo og på Utøya i 2011. Herefter blev sangen foreslået til den norske salmebog, fordi den efter fleres opfattelse indeholder mange af de grundlæggende kristne værdier, selvom den religiøse dimension ikke udtrykkes direkte.

Kritiske indlæg fra Nordahl Griegs efterkommere og andre, der ikke ønskede digtet optaget i salmebogen, pegede derimod på, at når Nordahl Grieg skriver ”stands dem med ånd”, er det ikke ånd i religiøs betydning, men videnskab og kultur. Sangen blev ikke optaget i salmebogen.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til Højskolesangbogen for børn. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester)

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Ordforklaringer

1.1   kringsatt: omgivet
1.4   vi dig: hellig dig (evt. gå ind for)
3.1   stilt: støt
3.2   granatenes glidende bånd: henviser til de kobberbånd, der tætner granaten til kanonrøret under afskydningen og til samlebåndene i ammunitionsfabrikkerne.
4.1   berik: gør rigere
4.7   skånet liv: mennesker, der ikke har været udsat for krig
6.3   menneskeverd: men-ske-verd, udtales i tre stavelser, jf. stavemåden i norske udgaver

Otto Mortensens melodi

Melodien er komponeret i 1952 af den danske komponist Otto Mortensen. Først i 1980-erne opdagede nordmændene melodien, som forinden havde været meget udbredt i Danmark.

Melodiens eksistentielle karakter

Moltonearten viser tekstens alvor – og det gør de trodsige punkteringer i takterne 1-2 og 6-7 også.

I sidste takts første stavelse (første stavelse i versets sidste linje) spilles unisont med meloditonen uden underliggende akkord, hvilket står i kontrast til den øvrige klaversats af Otto Mortensen, som kan ses i Melodibogen. Herved illustrerer komponisten, at det er den enkelte, der må tage stilling til de midler, der skal bruges, når man møder ondskaben.