Sangen er en af Bowies signatursange
Life on Mars er skrevet af sangeren og sangskriveren David Bowie . Den kunne første gang høres på hans album Hunky Dory fra 1971, der bidrog til at gøre genreformen ”glam rock” udbredt. Ikke mindst efter udsendelsen af sangen som single to år senere skulle den få en særlig status i nyere vestlig populærmusikkultur som en umådelig afholdt sang. Ved flere lejligheder er den blevet vurderet til at være en af de mest ikoniske sange i nyere tid og regnes for en af Bowies signatursange.
Menneskets tåbelige og forudsigelige liv på jorden
Teksten til Life on Mars er kalejdoskopisk og er blevet sammenlignet med The Beatles ' A Day in the Life og Bob Dylans Desolation Row . Den har en ung pige som hovedperson, der for en aftens tid er overladt helt til sit eget selskab uden forældre og uden venner. Skuffelsen over at se en dårlig film i biografen blander sig med skuffelsen over at se mennesker i byen opføre sig som idioter.
Teksten kan ses som en kritik af menneskets forudsigelige og tåbelige liv på Jorden både i hverdagens og drømmenes verden, hvor forhåbningerne om et eventyrligt endsige meningsfuldt liv konstant trækkes ned på et åndløst plan. Derfor melder spørgsmålet sig: Når ikke der er liv på Jorden, kunne der så til gengæld tænkes at være det andre steder – som for eksempel på Mars?
David Bowie
Mars er menneskets mulighed for at slippe væk fra Jorden
Mars er som bekendt den planet i solsystemet, hvor betingelserne for liv mest minder om Jordens. Derfor har formodningerne om, hvorvidt der er liv på Mars, længe optaget astrobiologer, dog uden at der nogensinde er fundet bevis for et sådant liv. Men i sangen, der er skrevet blot to år efter den første månelanding, bliver Mars gjort til genstand for en ny utopi: Den er menneskets næste mulighed for at slippe væk fra Jorden.
Bowie har sunget om rummet flere gange
Tematiseringen af det ydre rum som en eskapistisk mulighed var til stede også i andre af Bowies sange fra perioden, ikke mindst sangene fra albummet The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders from Mars (1972) samt sangen Space Oddity (1969), hvor astronauten Major Tom introduceres til lyden af klange, der giver associationer til det ydre rum.