Himmel og jord blev forenet julenat
Salmen indledes i det høje med julestjernen og en række storladne udtryk for julens mirakel. Gud er omskrevet til ”himlen”, men den underforståede mening er klar nok: At himmel og jord blev forenet den nat. Det første vers afslutter med at zoome ind på Maria på æslet i de to sidste linjer, der er salmens omkvæd og bærende, bevægende bilede.
Maria modtager og bærer Messias
I de følgende to vers er der næsten tale om en Maria-salme, men der er langt mere på færde end blot en ung kvinde på et æsel, og det er et gennemgående træk ved salmen, at der er hastige og mange skift i subjekt, og at det for det meste er passive handlinger, altså at noget stort er ved at bryde frem, og at det ikke kommer fra os som handlende subjekter, men at det kommer til os som bærende og modtagende.
Der er et "os", der skal befries og næres med håb
Dog: Selvom vi er passivt modtagende, så er vi i den grad med i salmen i det lille ”os” i versenes sjette linje. Det er os, det handler om, selvom det er en historie fra fortiden: Det er os der skal befries, og det er os, himlen vil give sit håb til. Undervejs på denne rejse er vi som syngende blevet mere og mere involveret, mens juledramaet er blevet mere og mere nutid – som det gælder i mange af de klassiske julesalmer også. I vers fire genlyder julenattens fredshilsen i os – her og nu, og i vers fem fødes freden og glæden ikke bare dengang, men i os – her og nu.
Anne Linnet. Foto: Pressefoto
Det onde er ikke forsvundet
I vers seks nærmer vi os afslutningen, men inden da skal vi have et diskret stænk af malurt med ordene ”dog aldrig var glæden så hjemløs i verden”, som ikke kun handler om besværet med at finde logi i Betlehem, men også er en hentydning til Johannesprologens ”men verden kendte ham ikke” (Johannesevangeliet kap 1, 1-18) og til de dramatiske beretninger om barnemordet i Betlehem og i sidste ende korsfæstelsen. Nok blev lille Messias født den nat, men dermed var alt ondt ikke forsvundet.
Men på juleaften må vi godt blive i glæden
Og så alligevel: Juleaften må vi godt blive i glæden, og derfor ender julesalmen uden besvær i et helt traditionelt julekrybbebillede med får, stude, hyrder og et barn, der er svøbt og lagt i en krybbe. Nu fødtes Messias!