Frank Jæger
Den unge digter lod sig ikke præge af efterkrigstidens skrivemåde
Frank Jæger, der debuterede som 22-årig, valgte at unddrage sig efterkrigstidens moralske, reflekterende digtning, som den især kom til udtryk i tidsskriftet Heretica – han var ellers knyttet til kredsen omkring dette tidsskrift og blev medredaktør af det 1952-53.
Frank Jægers primitive men idylliske digterliv
Den unge digters første digtsamlinger blev betragtet som et forfriskende pust, lyse og lette som de umiddelbart var. Som helt ung flyttede Frank Jæger med sin kone fra Vesterbro i København til et bondehus i Farum og valgte en ”primitiv” og fattig livsform. Han bidrog selv aktivt til at tegne billedet af et idyllisk liv i digterhuset, bl.a. i interviews og essays – og ikke mindst som velvillig model for Jørgen Mogensens populære tegneserie Poeten og Lillemor , der begyndte i 1950 og blev filmatiseret af Erik Balling 1959-61.
Beskrivelserne rummer både det moderne og det usamtidige
I digtsamlingerne er der dog en modsætningsfyldt livsholdning til stede. Med sine sansninger og tanker i naturen og i livet på landet anlægger Frank Jæger en særlig æstetisk måde at omgås virkeligheden på og knytter an til en anderledes, usamtidig erfaringsverden. Her i digtet Paaske er der en trodsig insisteren på et enkelt liv – med mus, spætte, solsort og høne. Tilsvarende insisterer han på, trods sin unge alder, at beskrive sig selv som en gammel mand (4,1-2) – uden for den moderne tid og de moderne steder. Digtets jeg er i handling og tanke forbundet med naturens og årets gang – og med livets cyklus (fjerde vers): det ”klør” og ”kildrer”, og ”Vor høne er med æg”.