Midsommervise

Baggrund Året

Holger Drachmanns Midsommervise stammer fra en af Det Kongelige Teaters største succeser; Der var en gang. Sangen bruges som vores faste midsommervise ved Sankthans. Den starter med de velkendte ord "Vi elsker vort land" og synges både på den oprindelige melodi af P.E. Lange-Müller og den nyere, mere rytmiske melodi af Shu-bi-dua.

En af Det Kongelige Teaters største succeser

Næst efter Elverhøj er eventyrspillet Der var en gang med tekst af Holger Drachmann og musik af P.E. Lange-Müller Det Kongelige Teaters største succes. Herfra stammer denne midsommervise.

Drachmanns kærlighed til dansk natur

På trods af stor omskiftelighed i sind og holdninger – fra socialisme til konservatisme – er kærlighed til dansk natur og en stærk nationalfølelse faste holdepunkter i Drachmanns digtning. Han kom fra et akademisk-borgerligt hjem i København.

I 1872 skrev han digte inspireret af Pariserkommunen (se artiklen om Rejs jer, fordømte her på jorden). Siden gav et besøg i Sønderjylland og chokket efter nederlaget i 1864 sig til kende i hans sympati for de nye forsvarsforeninger rundt om i landet. I 1886 skrev han et fødselsdagsdigt til kongen, og året efter modtog han dannebrogsordenen.

undefined

Sangen er løsrevet fra handlingen i Der var engang

Der var engang handler om kvindens rette opdragelse til hustru. Det har mindelser om H.C. Andersens Svinedrengen, men ender lykkeligt med bryllup og en midsommerfest, hvor en jæger synger Vi elsker vort land. Bortset fra sidste vers, der er udeladt i sangbøgerne, har den intet med selve handlingen at gøre og kan derfor bruges som vores faste midsommersang ved sankthans.

Den katolske kirke forsøgte at give midsommerfesten et kristent præg

Dette navn – efter Johannes Døberen – skyldtes den katolske kirkes forsøg på at give den gamle hedenske midsommerfest et kristent præg, således som det med større held skete med den tilsvarende midvinterfest, julen. Midsommerfesten bevarede derimod mange af de hedenske traditioner, og der blev ofte danset lystigt, som det siges i vers 2, undertiden i flere dage (se også artiklen om Midsommerteltet).

Midsommervise

1. Vi elsker vort land,
når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje,
når om våren hver fugl
over mark, under strand
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade;
//: men den skønneste krans
bli'r dog din, sankte Hans!
den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade. ://

2. Vi elsker vort land,
men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest,
og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler:
//: da går ungdom til dans
på dit bud, sankte Hans!
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler. ://

3. Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende!
men mod ufredens ånd
over mark, under strand
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde:
hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med glædesblus holde;
//: vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde! ://

Sankthansbålet blev tændt for at holde det onde fra livet

Sankthansnat var efter gammel overtro den nat, hvor hekse og andet troldtøj rigtig huserede, og bålene blev oprindelig tændt ud fra en sand overbevisning om, at man på den måde kunne holde sig det onde fra livet. Det kædes sammen med, at bålene skal holde ufreden ude, men hvis fjenden virkelig truer, hjælper de ikke alene. Så er vi parate til at gribe til sværdet. Her skinner Drachmanns sympati for forsvarsforeningerne igennem; freden er dog altid at foretrække.

P.E. Lange-Müllers melodi

Til sankthans synger vi Midsommervise

Vi kender det alle: Vi står sankthansaften i ring omkring bålet, der flammer lystigt, og så skal vi synge Midsommervise. I sagens natur er der sjældent noget akkompagnerende instrument, så man synger på bedste beskub.

Lange-Müllers melodi er vanskelig til fællessang

P.E. Lange-Müllers melodi er smuk, men bærer præg af at være skrevet som solosang. Både det meget store toneomfang, de mange spring, den punkterede rytme og den ændrede taktart i omkvædets gentagelse – første gang 3/4 og anden gang 2/4 – gør den vanskelig at synge som fællessang. De, der synger omkvædet uden at tage hensyn til den ændrede takt i gentagelsen, vinder normalt, for de synger hurtigst.

Shu-bi-duas melodi er kommet med i Højskolesangbogen

I 1980 kom Shu-bi-dua med en hjælpende hånd og skrev den melodi, der nu er kommet med i 19. udgave af Højskolesangbogen. Den er umiddelbart mere brugervenlig og iørefaldende. Den er uden de store rytmiske og melodiske komplikationer, og den har et rimeligt toneomfang. Men som i al anden popmusik skal man forlige sig med pauserne mellem linjerne, og det giver andre udfordringer. Hvis man har lyst til at prøve noget nyt, bringer Højskolesangbogen som nr. 337 en ny sang til sankthans: Døber, sanger, knægte, flammer.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til Højskolesangbogen for børn. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (SpotifyiTunes og andre online tjenester) 

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Shu-bi-duas melodi

Fakta om Midsommervise

Nr. 335 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Holger Drachmann, 1885

Melodier: P.E. Lange-Müller, 1885 og Shi-bi-dua, 1980

Artiklen er skrevet af Leif Ingvorsen og Erling Lindgren

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere