Mirakelnatten

Som mennesker er vi alene …

Som mennesker er vi kastet ind i verden; vi er alene i vores eksistens. Det er et grundvilkår og en erfaring, vi deler, og som gør os til mennesker. Eller som Gernes skriver: ”det som kun er men’skers viden”. Selv i den allertætteste omfavnelse er vi alene i vores krop. Det kan være en hård erfaring: ”Det er ikke nemt at være, / en alene mod den anden / ene, kun skilt af hud.”

… men ikke nødvendigvis ensomme

Men selvom vi eksistentielt set altid er alene, behøver vi ikke derfor også at være ensomme. Sangens formaning til sidst lyder således: ”Bryd ensomhedens lov!” Vi søger nærværet og sammensmeltningen med den anden, enten som forelskelse og erotisk kærlighed, i venskabet, religiøst – eller mellem forælder og barn. De forskellige aspekter skinner igennem i sangen og de mange referencer til både Bibelen, salmedigtning og visetradition. Gernes selv var blevet mor, kort før sangen blev skrevet. Omkvædet ”Mirakelnatten vugger / Mælkevejen stille ved sit bryst” bliver et mantra, der gentages ind i søvnen – som moderen, der stille vugger barnet.

Vi er både alene og fælles

Det kræver vovemod at ville nå den anden: ”sæt dit skib til havs i stormen”. Samtidig må vi som mennesker tro på, at det nok skal ske; at den sikre havn venter, og vi finder ro i stormens øje. Sangen er på en gang tøvende og vis. En smuk aftensang til unge mennesker, der er ved at opdage, hvordan vi i eksistentiel forstand er alene i verden og samtidig tiltrækkes af de andre for at bryde ensomhedens lov.

Henrik Metz er bekendt med flere genrer

Henrik Metz er som pianist velbevandret både inden for den klassiske musik og den folkelige sang- og visetradition med en række udgivelser inden for begge genrer bag sig. Han og Gernes har i øvrigt også samarbejdet om julesangen Lysguirlander. Melodien til Mirakelnat er todelt – ligesom teksten i hvert vers. De første fire linjer begynder alle med en karakteristiske triol i 3/4-dels takt, der giver melodien fremdrift og energi for derefter at falde til ro i omkvædet, hvor valsefornemmelsens energi afløses af en vejrtrækning og eftertænksomhed.

Artiklen er skrevet af Rasmus Bro Henriksen. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.