Mørkets sang

Baggrund Liv

Benny Andersens sang er skrevet til radiospillet og teaterstykket Orfeus i undergrunden, der er en fremtidsdystopi om konsekvenserne af Danmarks medlemskab af EF. Dramaet er skrevet over den græske myte om Orfeus og Eurydike, men i sangen får myten en omvendt betydning: frem for at skjule sit ansigt, skal man lade masken falde. Kun sådan kan vi være tilstede for hinanden og ikke forsvinde i mørket.

Sangen er skrevet til Orfeus i undergrunden

Mørkets sang er oprindeligt skrevet til radiospillet fra 1977 og teaterstykket fra 1978 Orfeus i undergrunden. Desuden blev dele af sangen brugt i filmudgaven Danmark er lukket fra 1980.

De seks vers i Højskolesangbogen er en sammenlægning af 12 enkeltsvers udvalgt med forfatterens tilladelse fra teaterstykkets 23 vers.

Fremtidsdystopi om Danmarks medlemskab af EF

Teaterstykket er en humoristisk skrækvision om fremtidens Danmark efter 1972, da vi blev medlem af EF. Den danske forfatter Orfeus besøger sin ven Jan i Skåne på vej hjem fra Norrland, hvor han i tre måneder har skrevet på en bog. Jan fortæller, at Danmark i mellemtiden er blevet lukket.

Danmark er blevet Europas affaldsplads

Europarådet har erklæret landet konkurs pga. udlandsgælden, og befolkningen er evakueret til andre lande i Europa. Danmarks areal er nu indrettet til militærtræning for den europæiske hær og til affaldsplads for radioaktivt affald fra hele Europa.

Orfeus rejser gennem Europa for at finde sin elskede

Men Orfeus vil finde sin elskede Eurydike og begiver sig af sted på en lang rejse gennem Europa. Undervejs bliver han ledsaget af en skjald, der nu og da kommer frem og synger nogle vers af Mørkets sang, der på den måde er centralt placeret i teaterstykket. Orfeus finder Eurydike, men det lykkes ikke at få hende med tilbage fra ”undergrunden”. Tilbage i mørket sidder den sørgende Orfeus med sin kærlighedssang til den elskede, til glæden og til lyset på trods af mørket.

Benny Andersen

Myten om Orfeus og Eurydike i omvendt betydning

”Vis mig dit ansigt” hentyder til den græske myte om Orfeus og Eurydike, hvor Orfeus ikke måtte vende sig om og derved vise sit ansigt, hvis han ville have Eurydike med op fra dødsriget. Her blot i omvendt betydning: Det gælder netop om at vise sit ansigt, lade maskerne falde og vise sit sande jeg. Kun sådan som vi er, kan vi nemlig være til stede for hinanden i kærlighed og ikke bare forsvinde i mørket.

En nutidig tolkning

En tolkning kunne i dag være, at Danmark ikke må lukke (sig om sig selv) og gå i hi uden at vise sit ansigt til for eks. de fremmede i landet (vers 3). Danmark og dansk skal heller ikke nedlægges (ves 2) i globaliseringens navn.

Sangen er frigjort og åben for fortolkning

Benny Andersens melodi er enkel og næsten monoton ligesom den vuggende rytme. I løbet af de fire sidste linjer arbejder melodien sig dog gradvist opad til højdepunktet: Vis mig dit ansigt før alt er forbi – og falder derefter til ro igen. Monotonien er med til at understrege tekstens betragtende og kommenterende rolle i forhold til den dramatiske handling i stykket. Måske som korets rolle i de græske tragedier? Sangen er på denne måde frigjort og åben for fortolkninger.                                                                                                

Fakta om Mørkets sang

Nr. 128 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst og melodi: Benny Andersen, 1978

Artiklen er skrevet af Helle Damkjær

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere