Arbejderklassens dilemma: reformer eller revolution
I begyndelsen af det 20. århundrede var der i socialistiske kredse stor politisk uenighed om den strategi man skulle vælge for at nå sine mål: revolutionens eller den mere fredelige vej gennem kampene i parlamenterne. I Danmark blev Socialdemokratiet repræsentant for den sidstnævnte vej, og partiet blev aldrig for alvor truet af en stærk venstrefløj.
Oskar Hansens vej til Socialdemokratiet
Oskar Hansen var i årene omkring 1920 i tvivl om sit ståsted. Han deltog så vidt vides i optøjerne ved Israels Plads i København i november 1918, hvor store dele af den danske venstrefløj demonstrerede under påvirkning af den russiske revolution.
Oskar Hansens oversættelse fra 1919 af den russiske revolutionssang Brødre, lad våbnene lyne er udtryk for hans daværende sindelag. Sangen er ikke optaget i Højskolesangbogen, men har stadig sin plads i Arbejdersangbogen.
Imidlertid opgav Oskar Hansen den revolutionære vej og meldte sig ind i Socialdemokratiet. Når jeg ser et rødt flag smælde indeholder både kampsangens sprogbrug og den blødere poesi. Den blev præsenteret ved et DSU- arrangement i august 1923, trykt i kredsbladet Ungdomsappellen under navnet Ung Flagsang og opnåede straks en umådelig popularitet i socialdemokratiske kredse.
Det røde flag: fra retssymbol til socialistisk kampsymbol
Historisk har det røde flag haft forskellige betydninger. I middelalderen brugte kejsere det røde flag som et retssymbol. Under den franske revolution blev det i 1791 brugt som standrettens tegn, men året efter bemægtigede revolutionære grupper sig det røde banner og gjorde det til deres kendemærke. Det var under dette tegn, Paris’ arbejdere i juni 1848 gik til væbnet opstand, det røde flag var Pariserkommunens fane i 1871, og fra 1889 blev det et internationalt symbol for den socialistiske kamp.
Socialdemokratiet og sangen om det røde flag
Sangen handler om det røde flags placering i arbejderbevægelsens historiske kampe og dets betydning i Oskar Hansens eget liv. Den røde fane er et billede på arbejderklassens stolthed og evne til at samles for at kæmpe for bedre levevilkår.
Sangen er i de senere årtier blevet stadig mere centralt placeret i Socialdemokratiets selvforståelse. Det skyldes måske dens fokus på familien og den trinvise forbedring af forholdene for alle. Den synges ved mange lejligheder, herunder ved landsmøder og kongresser samt på valgaftner – uanset resultatet.