Noget om billigrejser

Baggrund Frihed og fællesskab
Jorden drejer om sin akse

Sangen stammer fra Halfdan Rasmussens 2. samling af Tosserier fra 1952. Digtet hylder mangfoldigheden og evnen til at forestille sig, hvordan mennesker lever andre steder på kloden. Halfdan Rasmussen tager begrebet "billigrejse" bogstaveligt som den fælles rejse, vi alle foretager, fordi jordkloden roterer. Mogens Jermiin-Nissen skrev melodien.

Halfdan Rasmussens Tosserier

I 1951 udgav Halfdan Rasmussen en lille samling Tosserier. Titlen skulle nærmest blive en genrebetegnelse, idet der de følgende år kom yderligere seks samlinger (en om året), og fordi alle digtene havde titler, der begyndte med ”Noget om …”. Grunden var blevet lagt i dagbladet Politiken hvor digteren havde fået trykt en del rimede ”Visse-vasse-vers”, som han kaldte dem. Samtidig var han begyndt at skrive den type børnerim, som han snart skulle blive mest kendt for: fx Lange Peter Madsen, 1950 og Den lille frække Frederik, 1951.

En leg med sproget

I 1960 udkom 138 ”Noget om …”-digte i Tosserier i udvalg med et motto, der indikerer, at versene mest af alt er en leg med sprogets udtryk:

Jeg kan ikke li
at læse tosseri op.
Det er lisom man
skal foreta et skihop.
Og i samme sekund
man svæver i det poesiblå,
er der et barn der råber:
Han har jo ingen ski på.

Jordklodens rotation er en fælles rejse

Noget om billigrejser er trykt i 2. samling, 1952. Det var året efter, at pastor Krogager i Tjæreborg var begyndt at sende danskere ud på billige rejser: charterferie.

Her i Jorden drejer om sin akse tager Halfdan Rasmussen begrebet ”billigrejse” bogstaveligt: Der er tale om den fælles rejse, vi alle foretager, fordi jordkloden roterer (vers 2), men også om evnen til at forestille sig, hvordan mennesker lever andre steder på kloden (vers 3), når man som digteren selv boede med kone og børn på et husmandssted på Tostedmark nær Ølstykke.

I dag vil vi nok tilføje, at det er en meget klimavenlig rejseform.

Efterkrigstidens nysgerrighed på fremmede lande

Digtet er skrevet i en efterkrigstid, hvor nysgerrigheden efter at opleve fremmede lande var stor, og hvor der var store forhåbninger om, at FN kunne sikre fredelig sameksistens.

Digtet hylder mangfoldigheden – ”Alle steder bor der mensker / som er højst forskellige.” – og forestillingsevnen, så der er bestemt et relevant tema i tosseriet. Men det er sproglegen, rimene, rytmen og ordenes klang, der styrer de konkrete eksempler på det, der er fælles mennesker imellem:

Mon de frække hinduhaner
siger kykliky som vor,
eller har de andre vaner
som kun Muhammed forstår?

(vers 5)

To-tre religiøse kulturer blandes uden videre sammen i én fjerdragt.

Synsvinklen er politisk naiv

For på trods af de historiske erfaringer fra første halvdel af århundredet vælger Halfdan Rasmussen nu i sine Tosserier bevidst, at synsvinklen skal være politisk naiv. Det er ikke verden, som den er, han skildrer her - det er verden, som den kunne være. 

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til Højskolesangbogen for børn. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (SpotifyiTunes og andre online tjenester) 

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Mogens Jermiin-Nissens episke visestil

Melodien er komponeret af Mogens Jermiin-Nissen (1906-1972). Oprindelig var han mest kendt som forfatter, og han færdedes i kredse sammen med bl.a. Sigfred Pedersen og Jens August Schade. Med tiden blev han ganske optaget af visesangen, og heraf udsprang hans interesse for at komponere ikke mindst til Halfdan Rasmussens TosserierJorden drejer om sin akse er et godt eksempel på Jermiin-Nissens episke visestil, hvor sangrytmen er mundret, og melodien ikke fjerner fokus fra teksten. Hertil kommer en diskret brug af raffinerede akkorder.

Ingen rytmiske dikkedarer

Tonerne fortæller historien uden rytmiske dikkedarer – der synges udelukkende på ottendedele. Dog får vi fire gange lov til at stoppe op og trække vejret, før historien går videre. I begyndelsen anvender komponisten udelukkende trinvis bevægelse, der dog udvides til tertser fra takt 5 og afslutningsvis et enkelt kvintspring i sidste takt. Denne gennemførte enkelhed giver rum for variationer i visesangerens solistiske udførelse, mens den som fællessang naturligvis fordrer, at man holder sig mere stringent til nodebilledet.

Fakta om Noget om billigrejser

Nr. 203 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Halfdan Rasmussen, 1952

Melodi: Mogens Jermiin-Nissen, 1966

Første del af artiklen er skrevet af Jørgen Aabenhus og melodibeskrivelsen af Erling Lindgren.

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere