Nunarput utoqqarsuanngoravit

Baggrund Norden

Oversat: Vort ældgamle land. Grønlands nationalsang er skrevet af Henrik Lund, og kan ses som en reaktion på den danske dominans under kolonitiden i Grønland. I sangen opfordres grønlænderne til at tro på deres egne evner og tage deres lands skæbne i egen hånd.

I kolonitiden dominerede den danske embedsmandsklasse Grønland

I kolonitidens Grønland levede befolkningen med en dansk embedsmandsklasse, som var meget dominerende og traf alle beslutninger, og grønlænderne havde stort set affundet sig med denne tilstand.

De unge banede vejen for en folkelig vækkelse

En lille gruppe af unge havde gået på seminariet i Godthåb og dels lært bøgernes forjættede verden at kende, dels gennemgået en slags religiøs og national vækkelse inspireret af danske lærere med grundtvigsk baggrund. Først og fremmest forstander N.E. Balle, der ledede seminariet i 30 år og var som en faderskikkelse for eleverne. Enkelte havde været i Danmark og modtaget indtryk fra den folkelige vækkelse her. I begyndelsen af århundredet tog de sig for at påvirke deres landsmænd til at tro på sig selv og tage skæbnen i egen hånd, så også de kunne få del i fremskridtet - et begreb der var helt ukendt for de fleste. Der opstod en folkelig vækkelse, der bredte sig langs kysten båret af disse unge.

Sangen opfordrer til en tro på egne evner

Vort ældgamle land (grønlandsk: Nunarput utoqqarsuanngoravit) er et typisk udtryk for denne stemning. Teksten er skrevet af den grønlandsk præst, digter, maler og politiker, Henrik Lund. Den udtrykker længslen efter den moderne udvikling, opfordringen til at vågne af dvalen og tro på egne evner, men også følelsen af, at grønlænderne er som børn, der skal lære af de mere voksne folk – en følelse med baggrund netop i den patriarkalske tradition i almindelighed og forholdene på seminariet i særdeleshed.

Nunarput utoqqarsuanngoravit

1. Nunarput utoqqarsuanngoravit
niaqqut ulissimavoq qiinik.
Qitornatit kissumiaannarpatit
tunillugit sineriavit piinik.

2. Akullequtaasutut merlertutut
ilinni perortugut tamaani
kalaallinik imminik taajumavugut
niaqquit ataqqinartup saani.

3. Atortillugillu tamaasa pisit
ingerlaniarusuleqaagut,
nutarterlugillu noqitsigisatit
siumut, siumut piumaqaagut.

4. Inersimalersut ingerlanerat
tungaalittiterusuleqaarput,
oqaatsit "aviisit" qanoq kingunerat
atussasoq erinigileqaarput.

5. Taqilluni naami atunngiveqaaq,
Kalaallit, siumut makigitsi.
Inuttut inuuneq pigiuminaqaaq,
saperasi isumaqaleritsi.

Vort ældgamle land

1. Vort ældgamle land under isblinkens bavn
med lysende snehår om dit hoved!

Du trofaste moder, som bar os i din favn

mens dine kysters rigdom du os loved.

2. Som halvvoksne børn er vi groet af din jord

og trygt vokset op blandt dine fjelde,

vi kalder os kalaallit i landet, hvor vi bor

ærbødigt for dit hvide åsyns ælde.

3. Og alt mens vi bruger dit bugnende flor

vi længes mod verdens nye former,

vi fjerner hver hindring, som hæmmer dig, vor mor

og frejdigt frem mod fjerne mål vi stormer.

4. De fremskredne folk et eksempel os gav

og det vil vi også stræbe efter,

mens bøgernes verden er vores vandringsstav,

som bær os frem og giver nye kræfter.

5. Umuligt nu længer at blive i ro,

kalaallit, mod store mål vi stævner

som fribårne folk vi i landet vil bo

begynd at tro på vores egne evner!

Ordforklaringer

1.1   bavn: egl. bål der antændes som signal; her om sollysets lysglimt i isen
2.3   kalaallit: grønlændernes betegnelse for sig selv. Det er omstridt, hvor ordet stammer fra, da andre eskimoiske folk kalder sig inuit. Muligvis fra de indvandrede nordboers betegnelse for landets folk, ”skrællingerne”
5.3   fribårne: egl. født af frie forældre, selvstændige

Sangens danske oversættelse er løbende blevet justeret

Sangen blev oversat af W. Thalbitzer i 1916 og er tillempet 1985 af Mads Lidegaard til den nye situation. Fx blev udtrykket ”umodne børn” erstattet af ”halvvoksne børn”, ligesom ”I voksne nationer” er ændret til ”de fremskredne folk”.

Grønland har idag to nationalsange

Sangen er blevet brugt som nationalsang. Efter hjemmestyrets indførelse 1979 faldt de underdanige udtryk mange for brystet, og man lancerede Nuna asiilasooq/Et vældigt klippeland som ny nationalsang. Men Vort ældgamle land eller rettere Nunarput utoqqarsuanngoravit er stadig den officielle nationalsang.

Jonathan Petersen har komponeret melodien til begge nationalsange

Sangen er nok skrevet til en dansk melodi, men det er uklart hvilken. Melodien, som bruges i dag, er komponeret i 1937 af Jonathan Petersen, som er både komponist og forfatter til Nuna asiilasooq/Et vældigt klippeland.