Tim Christensen var frontfigur i Dizzy Mizz Lizzy, før han gik solo Tim Christensen er født 1974 i København. Han blev kendt som sanger, guitarist, sangskriver og frontfigur i rockgruppen Dizzy Mizz Lizzy, en trio centreret om Tim Christensens guitarspil. Gruppen blev dannet i 1988 og gik i opløsning i 1998, men er flere gange blevet gendannet for en kort bemærkning for at spille en række koncerter. I år 2000 gik Tim Christensen solo med albummet Secrets on Parade .
Tim Christensens sange som solist er kendt for ærlighed og melankoli. Sangene skal repræsentere ham selv, og Tim Christensen kalder sine sange for ” banale popsange, der rummer den dybeste sandhed.”
Tim Chrisenten, foto: Skipper Photography
Sangen blev kendingsmelodi for tv-serien Nikolaj og Julie Sangen er hentet fra komponistens anden solo-CD, Honeyburst fra 2003,og den blev benyttet som gennemgående sang på DR’s Emmyvindende tv-serie Nikolaj og Julie . En dramaserie på 22 afsnit om parforhold, venskab, singleliv, om bristede håb og drømme, de nære relationer og den store kærlighed. Det er en kærlighedshistorie, der appellerer til hele familien og handler om alt det, de fleste enten har været igennem eller højst sandsynligt skal igennem. Da de møder hinanden, ved de begge, at de har mødt den eneste ene. De forelsker sig, og så går det hurtigt med bryllup, drømmehus, ønskebarn og alt det, man forbinder med et godt ægteskab. Men ægteskabet skal vedligeholdes, selv om der skal købes ind, laves mad og hentes barn i vuggestuen.
John Lennon er en vigtig inspirationskilde Tim Christensen er inspireret af John Lennon, og sangen hentyder til, at kærligheden ofte findes lige i nærheden. Ofte finder man den ad snørklede omveje, ofte slet ikke. Han opfatter ikke sangen som en kærlighedssang med lykkelig udgang, som man så i TV-serien.
Sangen blev skrevet efter en tur på bar Tim Christensen har fortalt, at en aften hvor han og en god ven var på besøg på en bar, fik de begge øje på en smuk pige. Begge kastede de lange blikke efter pigen, og pludselig var der kontakt, men desværre var det vennen, pigen interesserede sig for. Den aften gik Tim alene hjem til sin lejlighed på Frederiksberg, mens han undrede sig over ”den grimme mands lod i tilværelsen”. Nogle dage senere sad han, som så ofte, og fiflede med guitaren, og pludselig dukkede der en akkordrække op. Han tænkte på den pige, han havde set i baren og begyndte pludselig at synge
"What if we were meant to be together / what if you were meant to be the one."
Hvordan ved man, hvem der er gode for hinanden? Teksten stiller spørgsmålstegn ved, hvad og hvem der er gode for hinanden. I nutidens samfund, hvor vi kan vælge og vrage i menneskelige relationer – også i romantiske forhold - forblændes vi af facade, smartness og rigdom.